I dag endte med at blive til en stort set hel normal gennemsnitssøndag, hvor min Skat og jeg fik klaret sådant cirka rundt regnet alle de praktiske opgaver, vi normalt når i løbet af en søndag.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.

Klokken 2:00 i nat blev der hugget en hel time fra os, som vi først få tilbage igen i slutningen af oktober måned i år, når vi igen går over til normaltid, og når vi så endeligt langt om længe får vores time tilbage er det uden nogen som helst form for renter eller andre former for tillæg.

Jeg har helt ærligt aldrig forstået meningen med dette "ændring af tiden cirkus", da jeg er så naiv, at jeg tror, det er fuldstændigt lige meget, om man bruger strøm til oplysning af boliger, kontoer, veje med mere om morgen eller om aften, for det kommer nok til at belaste miljøet lige meget uanset hvilket tidspunkt af døgnet, man bruger strøm til den slags.

Til gengæld kan jeg se, at vi igen her til morgen kommer til at skulle spilde mindst en times tid, som helt sikkert godt kunne være blevet brugt til noget langt hyggeligere og sjovere, end at skulle stille alle vores ure om fra normaltid til sommertid.

Dertil kommer så, at mit indre ur ikke bare lige kan omstilles ved hjælp af et enkelt tryk på en knap, men derimod nok kommer til at skulle bruge de traditionelle to til tre uger, før det har fundet ud af, at nu er klokken en hele time mere, end det klokkeslæt mit indre ur har skulle tro klokken var de sidste fem måneder.

For tretten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det tiende samt næstsidste lille udklip fra og i dag handler det om påskedag.

Det var om søndagen, man fik besked om Jesus genopstandelse fra de døde, og påskedag er derfor kirkens helt store glædesdag.

I det gamle danske bondesamfund måtte alle gårdens beboer tidligt op påskedag for at se solen danse af glæde over Kristus opstandelse fra de døde, men i virkeligheden var dette nok kun den allersidste rest af en ældgammel hedensk soltilbedelse, der i dag kun finder sted pinsemorgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så hvis man påskemorgen stadigvæk har et æble tilbage fra sidste års høst, så skal man spise det påskemorgen og allerhelst på fastende hjerte samt inden man forlader sin seng, for det skal være et helt sikkert middel, hvormed man kan styrke sit helbred.

Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske frugter og grønsager året rundt, sådant som vi jo har det i dag, og derfor har befolkningen nok ligefrem lidt af vitaminmangel i årets allerførste måneder og derfor har de nok også hungret så meget efter friske frugter samt grønsager, at selv et gammelt hengemt æble har kunne være forfriskende samt helseringende.

Der findes flere vejrvarsler for påskedag, for eksempel plejede man at sige: "at østenvind påskemorgen giver lidt smør og stumpet hør, men vind i vest giver godt græs", "hvis det fryser påskemorgen, bliver der kun lidt hø og smør i år", "regner det påskedag, vil det regne de nærste tre søndage" og "der, hvor vinden står påskemorgen, vil den stå den meste af året eller i hvert fald lige indtil pinse".

I det gamle danske bondesamfund var det for øvrigt også meget vigtigt, at bonden fik jagtet skaderne væk fra gården påskedag, for de kunne nemlig være forklædt hekse, der i form af fugle forsøgte af vinde indpas på gården.

Anden påskedag er officiel flagdag i både Danmark, Finland, Island, Norge samt Sverige, og da den jo falder på en søndag, er den derfor også helligdag i alle fem lande.