For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gregorius dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gregorius dag og i det gamle bondesamfund blev lige præcist denne helgen egentligt ikke dyrket særligt meget og det på trods af hans mærkedag var en ret så betydningsfuld dag, da alle former for indendørsarbejde nemlig skulle være afsluttet før Sankt Gregorius dag og der ikke længere måtte fyres op i huset eller tændes lys om aften efter Sankt Gregorius dag.

Den gang troede man nemlig, at forårsjævndøgnet faldt den 12. marts og da den lyse tid af døgnet dermed var den længste tid af døgnet, kunne man jo bare gå til ro, når det for alvor begyndte at blive mørkt.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund så er Sankt Gregorius tø bedre end fireogtyve læs hø og hvis en krage kan skjule sig i den spirende rug på Sankt Gregorius dag, så bliver det et godt kornår.

… er der godt nok rigtigt mange timer til, vi er nået til her hos os. Da min Skat og jeg aldrig når at få vores aftensmad før et sted imellem klokken 18:00 og klokken 20:00, men derfor komme dette indlæg nu alligevel til at handle lidt om aftens menu.

I de sidste tre års tid har der været en følgeton, der hedder Aftens menu …, her på min blog. Fordi jeg stort set hver aften har taget et fotografi af den først potion af vores middagsmad, jeg har hældt op til mig selv. Dette billede er sammen med en kort beskrivelse af aftens menu blevet lagt ud på min blog.

Dette har jeg gjort, fordi jeg dermed kunne notere både med billeddokumentation samt ord, hvad min Skat og jeg har fået at spise til middagsmad i løbet af de sidste tre års tid og dermed kan jeg også se, om det virkeligt passer "at det har vi da lige fået".

Allerede efter de første par tre måneders tid med Aftens menu …, kunnen vi se, det ikke var helt forkert, når vi selv følte, at der var visse af retterne, vi fik temmeligt tit, for det var der. På den anden side kunne vi også se, at temmeligt tit ikke altid var helt så tit, som vi selv troede, det var.

Der var da også mange retter, vi selv følte, vi fik temmeligt tit, som vi stort set ikke havde nået at få i løbet af de første tre måneders tid.

Rent faktisk fandt min Skat og jeg meget hurtigt ud af, at det for os er ret så sjovt, at vi via min blog sådant kan bladre tilbage og dermed finde ud af, hvor længe det er siden, vi sidste har fået den ret, vi har sat os for, vi skal have igen, og derfor endte det med, at Aftens menu … blev et fast stort set dagligt indslag på min blog og det vil det også være fremover.

… pomfrit, rødspættefileter, der er paneret med rasp, persille og citron, samt nogle skrive rugbrød.

Jeg havde håbet på, at jeg kunne nå at pynte op til forår- samt påske i løbet af denne weekend, men desværre er den eneste form for forår- samt påskepynt, jeg har orket at finde frem i dag, det, der er kommet til at hænge på vores troldegrene …

… men er der ikke også et eller andet om, at lidt også har en form for ret ?

Min Skat synes, at vi skal forkæles, for det er jo trods alt søndag, så derfor har han lige bagt en af sine sædvanlige kager …

… og om en lille times tid er den nok kold nok til, vi kan smage på den.

For tolv år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Gækkebreve, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Gækkebrevene er en helt specifik danske tradition i forbindelse med påsken, som man ikke kender noget til andre steder i verden.

Grundprincippet med et gækkebrev er meget nemt, da man bare skal klippe et som meget ofte symmetrisk mønster i et stykke papir, som man så sender til en anden person, der så ud fra det antal prikker og der skal være en prik for hvert bogstav i afsenderens fornavn, der står under gækkeverset, skal gætte, hvem det er, der har sendt det fint klippet gækkebrev med tilhørende gækkevers.

Disse gækkevers spænder vidt lige fra en enkelte sætning over vrøvlevers til de mere poetiske vers. Et eksempel på et af de allermest brugte gækkevers er …

En vintergæk, en sommernar,
en fugl foruden vinger,
en lille ven, der har dig kær,
en kærlig hilsen bringer.

I dag er traditionen med at sende gækkebreve nok mest udbredt blandt børn og barnlige sjæle, men sådan har det langt fra altid været. For man mener, at gækkebrevene er en videreudvikling af de såkaldte bindebreve, der stammer fra Tyskland, og som kom til Danmark i begyndelsen af 1600-tallet. Bindebrevene, der også var drillebreve, var især meget populære her i Danmark i 1600-tallet og frem til 1800-tallet.

Man kunne blive bundet med et bindebrev på sin navnedag eller hvis man ikke havde en navnedag i kalenderen på en af de fire årlige så kaldte tamperdage. På disse fire tamperdage blev der nedsat en tamperret, der bestod af en stiftsamtmand samt nogle gejstlige medlemmer, der behandlede så kaldte ægteskabelige problemer.

Tamperdagenes datoer kom aldrig til at ligge 100% fast, men de fire årlige dage var dog underlagt relativ begrænset tidsforskydning, hvilket dette lille huskevers tydeligt viser …

Onsdag efter Aske vi tamperdag få,
Onsdag i pinseuge ligeså,
Onsdag efter Hellig Korsets fest,
Onsdag efter Lucia komme tamperdag vist.

Tamperretten blev stiftet i 1542 og den blev nedlagt i 1797, hvorefter alle former for ægteskabssager overgik til den civile ret.

Dette var et lille sidespring, så nu vender vi lige tilbage til gækkebrevene, for det gjaldt for afsenderen af et gækkebrev eller bindebrev om at placere brevet et sted, hvor modtageren ville få fat i det, og dermed bandt man vedkommende. Bindingen kunne også ligge i, at modtageren skulle løse en knude eller en gåde, som lå i brevet. Knuden kunne ikke løses op, fordi den enten var bundet meget fast i meget tyndt garn eller fordi den var tegnet.

I gækkebreve blev bindebrevenes knuder blot udskiftet med indviklede, knudelignende papirklip. Skikken blev i sin tid især brugt til flirt imellem unge mennesker, og et typisk gækkebrevsklip kunne for eksempel være kærlighedsknuden, hvor papirklippets knudemønster formede flere hjerter.

En tradition foreskriver, at man kun har tre gæt til at finde ud af hvem, der har sendt gækkebrevet. Hvis man ikke gætter afsenderen inden for de tre gæt, så skylder man afsenderen et påskeæg. En anden tradition tilføjer endnu en regel til førnævnte … nemlig at for hvert gæt, man gætter forkert, skylder man et påskeæg til hvert af de forkert udpegede afsendere. Denne skik er dog ikke særlig udbredt, for så kunne det jo også blive en virkelig dyr fornøjelse at modtage et gækkebrev.

… kogte kartofler, masser af bløde løg, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.