Arkiver

Der var en gang …


Hverdagen.

… sådant starter lang de fleste rigtigt gode eventyr og historier. Det her er dog hverken et eventyr eller en historie, men derimod den fulde sandhed, hvilket dog ikke ændrer på, at der rent faktisk var en gang, hvor jeg i overført betydning kunne klare at knogle på med mindst 120 kilometer i timen. Så det gjorde jeg fra tidlig morgen til sen aften dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år lige indtil den dag, hvor jeg kørte helt ned, fordi min krop simpelthen ikke længere kunne klare mit høje aktivitetsniveau.

Jeg var og jeg for øvrigt stadigvæk bare noget så utrolig glad samt lykkelig for, at min Skat gav mig muligheden for at prøve at være hjemmegående, da det er ham og kun ham samt min meget lille og for længst helt opbrugt opsparing, der har forsøget mig i hele den periode, jeg har været hjemmegående, og det er hverken min Skats eller min skyld, at jeg så bare ikke rigtigt har fået samt får det ud af det at være hjemmegående, som jeg havde drømt om samt håbet på.

Tager jeg for eksempel en halv aktiv uge som den i sidste uge, så kan jeg desværre være helt sikkert på, at jeg de næste par tre dage ikke er i stand til at foretage mig ret meget fornuftigt samt praktisk ud over allerhøjst lige det så absolut allermest nødvendige og det piner mig. For det er jo ikke fordi, jeg ikke udemærket godt ved, hvad der skal gøres, eller for den sags skyld, hvordan det skal gøres, men simpelthen bare fordi jeg ikke er i stand til at gøre det, da jeg hverken fysisk eller psykisk har det overskud, der skal til.

Så det meget kort af det meget lange er … at igen i dag bliver desværre nok endnu en af den der slags rigtigt dumme dage, hvor jeg igen ikke når ret meget andet end lige det så absolut allermest nødvendige som at vaske og stryge et par maskinfulde tøj samt handle lidt ind i en af de lokale butikker, og der er nu ellers en helt masse andre meget forskellige praktisk opgaver i vores hjem samt lejlighed, jeg rigtigt godt kunne tænke mig at gå i gang med, men det bliver så desværre heller ikke i dag, det bliver til noget.