… at min Skat og jeg i torsdags fejrede, at det nu er otte år siden, vi endeligt langt om længe kunne komme til at flytte sammen.

Min Skat og jeg havde godt nok haft lyst til at flytte samme sådant for alvor længe før, men min far var syg og derfor hjalp samt passede Poul og jeg ham stort set i døgndrift i de sidste par tre år af hans liv, hvilket jeg så gjorde ved siden af mit langt over fuldtidsjob, så for mit vedkommen var der simpelthen bare ikke hverken energi eller tid til at så meget som bare at tænke på en flytning i hele den periode.

Med hensyn til at min Skat og jeg nu har boet sammen i otte år i vores lejlighed her i Roskilde var min første tanke … at så er det altså også alt for dårligt, at vi endnu ikke er blevet helt færdige med istandsættelsen af arbejdsværelset, køkkenet samt soveværelset.

Det er altså også for dårligt, at vi endnu ikke er kommet i gang med istandsættelsen af badeværelset, entreen samt stuen og især badeværelset komme til at koste kassen, så vi skal lige havde sparet penge nok sammen til det, før vi kan gå i gang med det, samt at vi stadigvæk ikke er blevet færdige med at pakke de sidste flyttekasser, klodskasser, plastikposer med mere ud … men så var det, at jeg gav mig selv lov til at huske på, hvad min Skat og jeg også har måtte klare samt vi også lige har haft skulle tages os af i løbet af disse otte års tid, der nu er nået at gå, siden vi flyttede sammen.

I hele perioden har min Skat været mere eller mindre overophængt med arbejdsopgaver med meget korte deadlines, og i flere lange perioder har hans arbejdsuge heddet … mandag, tirsdag, onsdag, torsdag samt fredag fra 6:00 til 18:00 og lørdag samt søndag fra 8:00 til 16:00 eller han har nøjes med at være på arbejdet i de normale otte til ti timer dagligt og så har han ellers arbejdet hjemmefra hver aften samt det meste af weekenderne.

For mit eget vedkommen har jeg dels haft nogle forskellige former for vikariater samt et enkelt fast job. Min arbejdsuge i det længerevarende vikariat, der varede i næsten halvandet års tid, hed mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 7:45 til 16:45 samt fredag fra 7:45 til 16:15 og det faste job hed i det sidste halvanden års tid mandag, tirsdag, onsdag og torsdag fra 6:00 til 14:00 eller 15:00 samt to til tre timers hjemmearbejde hver aften og 15 til 25 timers hjemmearbejde i løbet af hver weekend. Så måske er det alligevel ikke så underligt, at jeg til sidste kørte helt ned på grund af det job ?

Hvis man så lægger den tid, der også hver dag blev brugt på at komme til samt fra arbejdspladsen oven i det ugentlige antal arbejdstimer, hvor meget reelt fritid var der så i grunden tilbage til at nå nogle af de overfor nævnte ting, når vi lige havde klaret alle de mange daglige opgaver så som at gøre rent, handle ind, tilberede mad samt aflive den medfølgende opvask og vaskningen samt strygningen af tøj ?

Dertil kommer så, at vi til at starte med passede min Skats farmor hjemme i hendes eget hus, ligesom vi også passede hendes hus samt have. Senere hjalp vi hende med at flytte ind i en plejebolig og vi besøgte hende stort set dagligt samtidigt med vi stadigvæk passede hendes hus samt have i næsten halvandet år, før det så endelige langt om længe blev solgt. Min Skats farmor fik så godt nok fred den 27. april 2009, men så skulle vi lige tage os af tømningen af hende plejebolig sammen med alle de dertil medfølgende opgaver.

Dertil skal jo så også lægges, at både min Skat og jeg har haft diverse helbredsmæssige problemer at sloges med. For eksempel har min Skat i de sidste næsten fem måneders tid "hygget" sig med en forstuvet ankel samt de medfølgende eftervirkningen og i den sidste lille måneds tid hat han haft problemer med sig højre håndled, der bliver ved med at være mega mosten ømt.

Selv har jeg blandt andet "hygget" mig med eftervirkningerne efter jeg kørte helt ned i efteråret 2007, en virus på balancenerven, der bliver ved med at gøre mig svimmel, samt min svage højre ankel samt en ømme højre hæl.

Så var det, at jeg sådant lige pludseligt sad med en følelse af … hvor er vi i grunden nået langt med vores lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads i den efter vi er flytte sammen, og især når man sådant tænker på, hvor meget eller rettere hvor lidt tid vi i virkeligheden har haft til vores rådighed til at udfører alle opgaverne.

Det kan meget vel være, at alle andre par var nået meget længere med deres lejlighed både med hensyn til istandsættelsen af den samt med at komme på plads i den efter flytingen på otte år, men var de nu i virkeligheden rent faktisk også det, hvis de havde haft nøjagtigt den sammen mængde arbejdsopgaver både lønnet såvel som ulønnet, som dem vi har haft, og de lige som os ikke havde fået nogen som helst former for hjælp til noget som helst ?