Arkiver

En ny badeand


Hverdagen, Ænder.

Jeg vil meget gerne gå en lille tur i mit lokalområde hvert dag, dels fordi jeg holder meget af at gå, dels fordi jeg nyder at komme udendørs, hvor jeg kan nyde samt opleve hvordan omgivelserne skifter udsenede i takt med årstiderne og dels fordi det stort set er den eneste form for motion altså lige bort set fra løb, jeg dyrker.

Den daglige gåtur behøver ikke at være lang, bare sådant cirka fire, fem, seks kilometer er nok til, jeg føler, jeg har fået rørt mig bare lidt den pågældende dag og jeg har intet imod både at gå en tur om formiddagen samt om eftermiddagen, hvis jeg har mulighed for at gøre det.

I dag gik jeg hjemmefra lige efter, jeg havde hængt dagens anden samt sidste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet i stuen og jeg havde lukket for varmen i hele lejligheden samt jeg havde sat vinduet i badeværelset og vinduet i køkkenet i udluftningsposition. Jeg startede med at gå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation samt diverse reklamer i den opstillede container til papir.

Derefter gik jeg langs med vores blok samt ad stamvejen, før jeg forsatte ad Astersvej, jeg krydsede Nordre Ringvej via tunellen og derfra forsatte jeg via Nordre Ringvej, Bymarken samt Dommervænget hen til Super Spar, der er ved at holde ophørsudslag, hvor jeg hentede det nyeste nummer at deres gratis blad Kulør, før jeg gik via stien hen til Københavnsvej, hvor jeg besøgte Netto.

Da jeg forlod Netto, forsatte jeg ad Københavnsvej hen til Ro´s Torv, hvor jeg besøgte Føtex. Imens jeg samlede dagens indløb sammen, så hoppede denne søde lille størrelse …

2012/03/08/001.jpg

… lige pludselig ned i min indkøbskurv og da den kun kostede 15,00 kroner, så tog jeg det som et tegn på, at den gerne ville med mig hjem.

Da jeg forlod Ro´s Torv, gik jeg hjemad via diverse parcelhuskvarter og jeg afsluttede dagens lille gåtur med at handle lidt ind hos Fakta i Østervangs Centret, før jeg gik hjem samt satte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg smurte min frokost, som jeg for øvrigt har nået at spise samtidigt med jeg skrev dette lille indlæg på min blog og nu vil jeg prøve at lægge mig i bare en times tid i håbet om, at det lettere migræneanfald, der ramte mig under hjemturen, så vil lette.