Selv om min Skat og jeg midt på sommeren bortadopterede en af vores ni tomatplanter til et ældre ægtepar i vores naboopgang, så har de otte resterende tomatplanter indtil videre væres så gavmilde, at vi simpelthen bare ikke kan følge med med hensyn til at spise deres frugter. Det er ikke fordi, vi ikke godt kan lide tomater, for det kan vi og vi spiser også mange af dem, men vi spiser altså ikke et halvt til et helt kilo tomater om dagen og lige præcist så mange solmodne tomater har jeg kunne plukke ude på vores altan stort set hver aften i løbet af de sidste tre ugers tid.

Så i morges ved cirka 8:30 tiden ringede jeg til min Skats tante for at spørge om hun var interesseret i en pose tomater og det var hun til al held, så vi aftalte, at hvis jeg tog en eller anden form for brød med, så gav hun et par krus the.

Jeg gik hjemmefra ved cirka 8:45 tiden, for så kunne jeg lige nå rundt om skuret foran vores opgang, så jeg kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede container til dagrenovation, før jeg forsatte over til containeren med pap og derfra gik jeg via stamvejen og Køgevej over til Aldi på Søndre Ringvej, da en af de sportvarer, de har fra i dag af, er cykelsokker til 29,95 kroner per par samt vinterforret cykelhandsker til 69,95 kroner per par og min Skat ville gerne have et par handsker samt to par sokker.

Da jeg havde købt de ønskede cykelhandsker samt cykelsokker til min Skat, forsatte jeg via Roskilde Ringen ind til Roskildes centrum, hvor jeg lige gik rundt om bagerafdelingen hos Super Best efter en kanelstang, før jeg forsatte hen til min Skats tante og jeg nåede at være hos hende til den aftalte tid, hvilket vil sige klokken 9:30.

Da min Skats tante og jeg havde drukket et par krus the samt spist hvert sit stykke kanelstang, ville hun vise mig nogle af hende igangværende, men endnu ikke helt færdige projekter og derfor hentede vi de to store sorte plastik affaldssække, der stod ude i skuret, hvori hun havde samlet det hele. Det blev dog desværre en helt anden oplevelse, end vi havde regnet med, for på en eller anden måde er der kommet fugt eller rettere vand ned i de to store sorte plastik affaldssække og dermed var det meste af deres indholdt vådt.

Cirka en tredjedel af de to store sorte plastik affaldssækkes indhold var lige til at smide ud, for det var ikke kun vådt, det var også jordslået eller muggent. Cirka en tredje del af de to store sorte plastik affaldssække indhold var til al held kun fugtigt eller vådt, så det kan godt bruges, når det er blevet tørt og cirka en tredje del af de to store sorte plastik affaldssækkes indhold havde til al held ikke taget stade og imellem den sidste tredjedel var dette her …

… som ifølge min Skats tante ikke er helt færdigt, da det er meningen, at de søde små englepiger …

… skal hænge i en snor, hvorpå der også hænger et pink filt hjerte samt to store og to små pink træperler, men så langt var min Skats tante bare aldrig nået med opgaven. Jeg tillod mig at sige, at jeg synes, at de små englepiger er så søde i sig selv og at de jo sangens kan nøjes med at stå, hvis man ikke lige vil hænge dem op, og så var det, at min Skats tante synes, at så skulle jeg tage dem hjem. Det var altså ikke fordi, jeg gerne ville have dem, jeg sagde det, men fordi jeg mener det.

Det meget korte af det meget lang er, at de otte søde små englepiger nu er mine og jeg er glade for dem blandt andet fordi, de er fremstillet af min Skats tante. Jeg har så bare ikke helt besluttet, om de skal udstyres med hver sin snor, så de kan komme op at hænge på vores juletræ, men hvis de får en snor bliver den uden filt hjerte og træperler, for hjerterene er så søde, at de sangens kan hænge for sig selv på vores pynte- eller troldegrene og de pink perler kan altid bruges til noget andet som for eksempel snuder til mus.