Arkiver

Farvel til de fleste af planterne ude på altanen


Hverdagen.

Min Skat og jeg tog os sammen, så ved lidt i 9:00 tiden gik vi hjemmefra, vi startede med at gå rundt om skuret foran vores blok, så jeg lige kunne putte skraldespanden i den ene af de fire opstillede containere til dagrenovation, før vi gik over til garagen for at hente vores lille bil, hvorefter vi kørte hjemmefra.

Vi startede med at køre til Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi dels skulle købe en hel del helt almindelige hverdagsvarer og vi dels skulle købe nogle af de løbesokker, der var en af dagens sportvarer. Da vi havde handlet ind hos Aldi, kørte vi hen til Netto på Holbækvej, hvor vi købte de sidste af de varer vi skal bruge i denne weekend samt alle de tungest af de varer, vi skal bruge i løbet af hele næste uge. Derfra kørte vi hjem ad, men vi var dog lige nødt til at smutte rundt om Aldi på hjemturen, da en de varer, vi normalt køber hos Netto, var usolgte eller ikke bare nået frem og vi derfor blev nødt til at købe den hos Aldi i dag.

Da vi kom hjem, satte vi alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads i fællesskab, hvorefter jeg gik i gang med at skylde samt tørre alt det nyindkøbte frugt, før jeg puttede det ind i vores køleskab og derefter rensede, skyllede samt tørrede jeg alle de nyindkøbte grønsager, før de også blev putte på plads i vores køleskab.

Min Skat og jeg holdt en kort pause, imens vi sad og hyggesnakkede lidt eller rettere imens vi lagde planer for, hvad vi skulle bruge resten af denne lørdag på og derefter gik vi i gang med at sige: "Det endelige farvel" til stort set resten af alle vores alt andet end små plantepusser ude på altanen.

Ingen vi for alvor gik i gang med at sige: "Det endelige farvel" til langt størstedelen af de resterende planter ude på altanen, høstede vi lige både cayennepeber, peberfrugter samt tomater og derefter gik vi i gang med at klippe alt det grønne eller rettere alt det, der har været grønt, men som nu var helt eller delvis visnet ned, i mindre stykker, hvorefter det blev puttet ned i nogle store klare plastik affaldssække, og til sidste puttede vi alt det rodberiget jord ned i nogle store klare plastik affaldssække.

Da vi havde anbragt alle sækkende med plantedele samt rodberiget jord i vores lille bils bagagerum …

2011/09/10/101.jpg

… holdt vi en pause, imens vi smurte og spiste vores frokost samt så kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb. Derefter kørte vi alle sækkene med plantedele samt rodberiget jord over til vores under-underbos kolonihave, for vi har lovet ham, at han må få både alt jorden samt alle plantedelene efterhånden som vi tager afsked med dette års alt andet end små plantepusser på altanen, så han kan bruge plantedelene i sin kompostbeholder og jorden til at fremstille højbede.

Hermed kan jeg så desværre definitivt konstatere, at selv om jeg virkelig havde ambitioner om, at jeg løbende i løbet af hele sæsonen skulle fotografere årets plantepusser ude på altanen, så blev det desværre ikke rigtigt til noget, men forhåbentligt lykkedes det for mig næste år.