Arkiver

Årets anden efterårsdag …


Hverdagen.

… er ved at være brugt mere eller mindre helt op og for tredje gang i dag vil jeg tillade mig at skrive lidt om, hvad jeg sådant i grove træk har brugt dagen på.

Meningen var, at når min Skat kom hjem fra træning, skulle vi køre en tur til Netto på Holbækvej samt rundt om Aldi på Søndre Ringvej for at handle ind dels til den kommende weekend og dels alle de tunge varer til det meste af næste uge, men da min Skat ved 17:30 tiden kom hjem fra træning, var både han og jeg nået at blive så trætte, at den ide blev droppet. Så i stedet for holdt vi en halv times pause i den ene af vores to sofaer, imens vi brugte tiden på bare at hyggesnakke samt være kærester.

Derefter tilberedte min Skat vores aftensmad, imens jeg nåede at vande de resterende alt andet end små plantepusser ude på altanen og alle potteplanterne inde i lejligheden, tale i telefon med Poul samt dække spisebordet, så vi kunne sidde ved det, imens vi nød aftens menu.

Da jeg have nydt aftens solnedgang, aflivede min Skat og jeg aftens opvask i fællesskab, hvorefter jeg lige nåede at følge skraldespanden ned, før vi begge to satte os foran hver sin computer og lige så snart jeg har skrevet det så absolutte allersidste punktum i dette lille indlæg, så vil jeg gå i seng.