… kogte gulerødder, kogte kartofler, stegte panerede skinkeschnitzler, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skriver rugbrød.

Under normale omstændigheder plejer min Skat at bruge cirka en halv times tid på at køre hjem fra arbejdet, men lige for tiden, hvor Trafikdirektoratets medarbejder er i fuld gang med en yderst tiltrængt udvidelse af Holbækmotorvejen, plejer han at være cirka tre kvarters tid om at køre turen.

Så da han stadigvæk ikke var nået hjem cirka en halv times tid efter det tidspunkt, hvor han normalt plejer at komme hjemme, blev jeg egentligt ikke urolig, men det gjorde jeg så til gengæld, da han yderligere en times tid senere stadigvæk ikke var nået at komme hjem.

Til al held kom min Skat hjem et lille kvartets tid senere, og jeg var simpelthen bare så glad samt lykkelig for at se ham i live samt fuldstændigt uskadt, at jeg ikke rigtigt kan ærgrer mig over, at det højre punkret fordæk, der var skyld i, han kom så sent hjem, nu kommer til at koste os lidt over 2.000,00 kroner til et par nye dæk til forhjulene, selv om det er rigtigt mange penge for os.

Så er jeg lige blevet helt færdigt med at pusle alt det, jeg lige har taget ud af skabet under køkkenvasken, samt alt det, der egentligt burde står i det skab, men som stod og rodede godt samt grundigt på vores køkkenbord, på plads …

… så nu er der igen ordenligt samt rent i skabet under køkkenvasken og der er blevet lidt ledig plads på det ene af køkkenbordene.

Jeg har lige fundet ud af, hvor meget …

… der stod i skabet under køkkenvasken, for et eller andet meget snasket var sivet ud af et lille hul i bunden af skraldespanden og derfor var jeg nødt til at tømme hele skabet, så jeg kunne komme til at vaske det af.

Nu vil jeg så gå i gang med at rydde op samt sortere lidt i alt det, jeg lige har taget ud af skabet under køkkenvasken, og derefter vil jeg begynder at putte det hele på plads igen og måske lykkedes det for mig også at få plads til noget af det, der egentligt burde står i skabet under køkkenvasken, men som lige nu står og roder godt samt grundt på vores køkkenbord.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Marias fødselsdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 8. september støder vi så for femte gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun to tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året. Denne gang er det så hendes fødselsdag, man fejre og i den forbindelse er der følgende bibelske legende …

Joakim havde været gift med Anna i tyve år og selv om de begge to levede et yderst gudfrygtelig og retskaffent liv, så var de aldrig blevet beriget med børn, hvilket de begge to var meget kede af for på dette tidspunkt af menneskehedens historie kunne det jo ikke tænkes, at man kunne danne par, hvis ikke det var for at få børn og helst mange børn.

Joakim gik derfor ud i ørken, hvor han fastede i de næste fyrretyve dage, imens han bad til Gud. Pludseligt fik han øje på en engel og den sagde til ham: "Drag til dit hjem og gå igennem den byport i Jerusalem, der bliver kaldt for "Den Gyldne Port", der vil du møde Anna, og hun vil så ni måneder senere føde jeres datter, som I skal kalde for Maria, og hun vil så en dag, når tiden er til det, føde verdens frelser".

Der er ikke nogen særlige vejrvarsler for årets femte Vor Frue Dag udover, at sådant som vejret var på den forrige Vor Frue Dag skal det også blive på den kommende Vor Frue Dag samt at flot vejr med solskin fra en høj klar blå himmel varsler et mildt efterår, så lad os håbe på, det virkeligt passer.

Ifølge folkeovertroen i det gamle bondesamfund forsvinder alle svalerne på denne dag, fordi de søger ned til bunden af moser og søer, hvor de vil sove deres vintersøvn lige ind til Vor Frue Dag – Maria bebudelses dag, hvor de så vil vise sig igen. På dette tidspunkt var man nemlig ikke klar over, at svalerne lige som så mange andre af de fugle, vi har haft glæde af i løbet af sommeren, trækker sydpå og dermed bort fra os, når kulden begynder at komme.