Så er det næsten lige før, min Skat og jeg er blevet færdige med at putte afdækningspap på gulvet i både vores køkken …

… samt vores entre …

… og så kan håndværkerne godt se at komme i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, for vi kan ikke komme videre med vores liv, før det er helt overstået.

Så kære håndværker kan I så se at komme i gang samt blive færdige med opgaven og det kan næsten kun går alt for langsomt !!!!!

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte hamburgerryg samt nogle skriver rugbrød.

I virkeligheden er det jo ganske få samt små praktiske opgaver, min Skat og jeg mangler at klare, før håndværkerne i morgen ved cirka 7:00 tiden går i gang med den del af den helt store udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrør i vores bebyggelse, der skal finde sted i vores lejlighed, og det indrømmer jeg heller end gerne, at vi begge to har det virkeligt godt med.

Vi skulle jo skære et hul på størrelse med et A4 ark i bunden af skabet under vores køkkenvask og for at skabets bund ikke dermed skal være totalt ødelagt og vi ikke længere kan have lige så mange ting stående i det, som vi er vant til at have, så valgt min Skat …

… at skære et betydeligt større hul …

… det er så hans mening, at når håndværkerne er færdige med deres arbejde, vil han sætte en liste op under skabets bund, sådant at den plade, han lige har stået ud af dets bund fremover kan hvile på den omtalte liste, så vi stadigvæk har bund i hele skabet. Min Skat er nu ret smart med hensyn til at finde på gode løsninger af diverse "problemer".

Vi har tilladt os at dække skabets bund samt sidder til med afdækningspap i håbet om, at håndværkerne dermed ikke kommer til at ramponere det alt for meget, og vi er lige blevet enige om, at vi også dække gulvet i hele entreen samt køkkenet til med afdækningspap i aften, så vi dermed forhåbentlig kan minimere skaderne på begge dele.

Solen er endnu ikke nået at stå op og nedrivningslarmen er allerede i fuld gang i både vores så vel som i vores to naboopgange. Det føles nu rigtigt skønt at vide, at det eneste, vi mangler at gøre, er at skære et hul i bunden i skabet under køkkenvasken samt flytte de allersidste ting fra badeværelset, hvilket jeg først gør i morgen tidligt, når vi begge to har været i bad.

🙂

Dagens begyndende solopgang over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 7:48 …

… som jeg oplevede, nød og fotograferede en via det åbne vindue i vores badeværelse, hvilket var en kølig fornøjelse, da udendørstemperaturen her i Roskilde lige nu er minus 1,4 grader.

For elve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om skolernes vinterferie, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I morgen starter årets udgave af skolernes vinterferie, der stort set altid falder i midten af februar måned. Det vil sige at fra og med i morgen samt til og med på søndag kan alle landets skolesøgende lige fra de helt små i børnehaveklasserne til de helt store på det afsluttede år på universitet med god samvittighed holde pause fra bøgerne samt studierne.

Langt de fleste kender nok den historiske baggrund for efterårsferien og næsten lige så mange vil nok med rette påstå: "At da jeg var barn, havde vi altså ikke vinterferie", hvilket så nok også med stor sandsynlighed vil være rigtigt, for vinterferien er et relativ nyt fænomen, der ikke har meget mere end tredve år på bagen.

Den historiske baggrund for vinterferie er den, at i løbet af 1970erne begyndte flere og flere danske familier at tage på skiferie til de stejle fjelde i Norge og Sverige eller til de snedækkede alpetinder i Frankrig, Italien, Liechtenstein, Schweiz, Slovenien og Østrig.

Af hensyn til de mange rejselysne familier, men også for at minimere antallet af børn, der på grund af en skiferie skulle have fri i en uges tid lige midt i et skole år, besluttede man, at det nok var mere smart at indføre en uges vinterferie i februar måned.

De danske familier lyst til at rejse på skiferie var dog ikke den eneste grund til, at vinterferien blev indført, for efter julens hjemlige hygge var der nemlig tale om en meget lang og mørk tid uden en eneste fridag før til påsken, der jo falder den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn.

Vinterferie var dog lang fra landsdækkende lige fra star af, for den begyndte så småt at gøre sin entre i starten af 1970erne og det var først i slutningen af 1980erne, at flertallet af landet skoler holdt vinterferie og den blev først helt landsdækkende i slutningen af 1990erne.

Det forholder sig for øvrigt sådant, at skoleåret ikke er blevet en uge kortere, bare fordi man nu holder en uge vinterferie. For før vinterferien blev indført, havde man fem løse fridage spredt ud over hele skoleåret og de er inddragt til fordel for en samlet ferieuge.