Så er jeg lige blevet færdigt med at brodere det lille billede, der kunne kom ud af de materialer, der lå i det lille broderikit, der fulgte med The World of Cross Stitching nummer 173 …
… det er så meningen, at det skal monteres sammen med det medfølgende fortrykte julekort.
… varm wok ala Peter ( læs: bacon i små skiver, tern af svinekød, fint snittet løg, majs, tern af rød peberfrugt, ærter og flådede tomater ) samt kogte ris ( de ligger i bunden ), og dertil mange skriver rugbrød samt masser af vand.
Som jeg også tillod mig at skrive i tirsdags, så er der praktisk opgaver, man udfører med glæde, og så er der praktiske opgaver, man udfører med alt andet end gælde, og til den sidste kategori hører så absolut den opgave, jeg har brugt en del timer på i løbet af denne tirsdag.
Det er nok også derfor, det har taget mig en hel uge at overtale mig selv til at komme lidt videre med nedpakkeningen af mine ænder, men i dag har jeg så endeligt langt om længe taget mig sammen til at komme videre med opgaven og derfor har jeg nået at pakke nogle flere af mine små samt mindre ænder ned i tre de syv lysegrå 15 liters SmartBokse …
… der er blevet indkøbt til opgaven, og det er trods alt bedre end at jeg slet ikke havde nået at pakke nogle af mine dejlige ænder ned i dag.
🙂
Ganske typisk og helt normalt for mig, så har jeg selvfølge sat et lille nummer på hvert af de fire lysegrå 15 liters SmartBokse, lige som jeg også har oprettet et regneark til dem hver på min computer. I disse regneark har jeg en kolonne til antal, en kolonne til en kort beskrivelse af anden / ænderne, en kolonne til pris samt en kolonne til diverse små bemærkninger som for eksempel hvem jeg har fået den pågældende and af eller hvor jeg har købt den samt hvad jeg har givet for den.
Det er desværre ikke alle mine ænder, jeg kan huske, hvem jeg har fået dem af eller hvor jeg købt dem samt hvad jeg har givet for dem, så de to sidste kolonner er lettere manglefulde.
Alle mine ænder altså både alle dem, der allerede er blevet pakke ned, samt alle dem, der endnu ikke er blevet pakket ned, er godt nok noget utrygge ved det, jeg lige nu er i fuld gang med at foretage mig, men jeg prøver, så godt som jeg kan, at berolige dem alle sammen med, at der ikke kommer til at ske dem noget ondt, at det ikke kommer til at gøre ondt på dem og at jeg rent faktisk pakker dem ned, for at de ikke skal komme noget til samt at de, lige så snart vi har overstået den del af den forstående udskiftning af samtlige faldstammer, lunestrenge samt lodrette vandrær i vore bebyggelse samt genskabningen af vores badeværelse og køkken, vil blive pakke ud igen.
Om jeg så også komme til at kunne holde det, jeg har lovet dem, ved jeg ikke, for min Skat og jeg har talte om, at vi skal have moderniseret vores badeværelse og sat vores entre samt stue i stand og på et eller andet plan, vil det vel være mest smart ikke at pakke ænderne ud, før disse opgaver er vel overstået.
På den anden side er jeg så bare slet ikke sikkert på, at jeg virkeligt kan klare at skulle undvære alle mine dejlige skønne ænder i så mange år, det helt sikkert vil komme til at dreje sig om, da vi jo skal bruge både energi, tid samt penge til at løse opgaverne, og inden af delene jo lige frem hænger til fri anvendelse ude på de nærmeste træer, for jeg er allerede begyndte at savne dem noget så frygteligt.
I dag tager vi så i hvert fald i følge kalenderen hul på den sidste tredjedel af denne vinter. For man plejer jo at kalde december, januar samt februar for de tre vintermåneder, og det er der helt skønt, at man har valgt den korteste af årets tolv måneder til at afslutte vinteren.
Indtil videre er det en ret kold vinter, vi har haft denne gang, eller måske skyldes det kun, at på nær den sidste vinter så har de foregående vintre været så milde, at vi mere eller mindre helt har glemt, hvordan en vinter også kan være, når den byder på masser af frost, is samt sne.
Stort set lige siden midten af november har der ligget sne, godt nok kun et tyndt lag, men der er blevet ved med at komme lidt nyt sne, før den gamle sne er forsvundet. Udendørstemperatuen har ligeledelse stort set siden midten af november mere eller mindre døgnet rundt været lige omkring eller under frysepunktet, så det føles næsten helt lunt, at der lige nu er plus 0,5 grader udenfor.
Endnu har vi her i Roskilde ikke set noget som helst til de allerførste små søde forårsbebuder så som dorthealiljer, erantiser, krokuser samt vintergækker, og fuglene er heller ikke sådant for alvor begyndt at komme på frierfødder, selv om jeg da har hørt lidt fuglesang om morgen de sidste par dage, for de har simpelhen mere end travlt med at søge efter føde, så de kan overleve ude i kulden.
Så her til morgen er der bestemt ikke noget som helst, der tyder på, der kun er cirka en måneds tid til, foråret sådant i hvert fald i følge kalenderen skal begynde. Heller ikke selv om dagen er tiltaget med 1 time og 38 minutter, men selv om det hele mere ikke mindre derud er dybfrosen, så er foråret og dermed den lysere samt varmere tid altså på vej, og forhåbentligt varer det ikke så forfærdiglig meget længere, før vi for alvor begynder at kunne mærke, at dagene bliver længere og længere samt at solen får mere og mere magt til at varme naturen samt os op, når den endeligt viser sig.