Indtil videre er det endt med, at jeg kun har brugt det meste af denne dag på at klare en god håndfuld af diverse helt almindelige små hverdagsting. I ved den er slags ting, som ingen ligger mærke til, når man når dem, og som alle bemærker, når man ikke når dem, samtidigt med jeg også lige har nået at vaske og stryge en lille maskinefuld kulørt letvask på 30 grader, der er blevet strøget samt lagt på plads i diverse skabe og skuffer. Dertil kommer, at jeg også har nået at ajourføre min blog bare en lille bitte smule, men det kommer der mere om enten i aften eller i morgen tidligt.

Da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev vi enige om, at lige så snart han havde spist sin frokost, ville vi gå en lille tur over til "vores" ænder. For nu er det igen en uges tid siden, vi sidste har besøgt dem og de skal jo helst ikke kommer til at glemme os, fordi der går alt for lang tid imellem, de ser os.

😉

Selvfølgelig have vi et kvart majbrød med til dem og derfor er der vel heller ikke noget underligt i, at lige så snart de fik øje på os og især posen med brød, fik de …

… meget travlt med at komme hen til os og det var lige før, at de kom op at toppes om, hvem af dem, der skulle havde det allerførste stykke brød, der blev smidt ned til dem. Så det var rigtigt godt, at vi var to til at fordre dem.

Den ene af andrikkerne blev mere og mere nærgående og til sidst, tog han brødstykkerne ud af fingerne på mig. Så jeg kan vis roligt påstår, at han spise af min hånd.

Selv om vi som allerede omtalt havde et kvart majbrød med over til "vores" ænder, kunne de nok sangens have spist lidt mere, men da det gik op for dem, at der ikke var mere brød til dem i denne omgang, gik de i stedet for i gang med at søge end til vandet igen …

… hvor de gik i gang med at pudse sig. Dog var der et par af ænderne …

… der foretrak at blive oppe på land måske i håbet om, at der ville komme mere brød til dem, hvis de nu forsatte med at holde os med selskab.