Da min Skat kom hjem fra arbejdet, blev vi enige om, at lige så snart han havde spist sin frokost, ville vi gå en lille tur over til "vores" ænder. For nu er det igen to ugers tid siden, vi sidste har besøgt dem og de skal jo helst ikke kommer til at glemme os, fordi der går alt for lang tid imellem, de ser os.

😉

Selvfølgelig have vi et kvart majbrød med til dem og derfor er der vel heller ikke noget underligt i, at lige så snart de fik øje på os og især posen med brød, fik de …

… meget travlt med at komme hen til os og det var lige før, at de kom op at toppes om, hvem af dem, der skulle havde det allerførste stykke brød samt alle de øvrige stykker brød, der blev smidt ned til dem. Så det var rigtigt godt, at vi var to til at fordre dem.

Selv om vi som allerede omtalt havde et kvart majbrød med over til "vores" ænder, kunne de nok sangens have spist lidt mere, men da det gik op for dem, at der ikke var mere brød til dem i denne omgang, gik de i stedet for i gang med at søge end til vandet igen …

… hvor de gik i gang med at pudse sig, imens de højlydt brokkede sig over, at vi ikke havde haft mere brød med til dem. Ja, der er nok noget om det … utak er verdens løn.