Arkiver

Hvide hæklet snefnug


Hverdagen, Håndarbejde.

Den der underlige groggy følelse fra i morges har desværre holdt ved hele dagen. Faktisk gik den over i noget, som mindende ret så meget om små-migræne. Så det er bestemt ikke ret meget fornuftigt, jeg har fået taget mig sammen til at nå i løbet af dagen.

🙁

Egentlig har jeg kun nået at vaske og stryge tre maskinefulde ( 63 stykker ) tøj, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, følge skraldespanden ned, skrive to små indlæg på min blog samt besvare en enkelt e-mail.

Jeg nåede dog ud at løbe sammen med min Skat, efter han var kommet hjem fra arbejdet, og resten af eftermiddagen er gået i selskab med min hæklenål, imens vi fremstillede tre hvide hæklet snefnug. Jeg nåede også at hæfte enderne på de i alt ni hvide hæklet snefnug, som jeg har nået at fremstille siden i søndags. Det ene af dem kan se her …

2009/02/24/101.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt de ringe af fjederstål, som min Skat fremstillede til mig i søndags samt cirka 25 gram hvidt "10/4 i.d. bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg havde til rest fra to tidligere hækleprojekter ( de hvide mellemlægsservietter og den hvide lysedug ).

Da jeg stadigvæk har cirka 20 gram garn tilbage, vil jeg næste gang, jeg når rundt om Panduro Hobby, købe noget mere fjederstål, som jeg så håber på, min Skat vil omdanne til et holde ringe mere, så jeg kan hækle nogle flere snefnug.