Arkiver

Groggy


Hverdagen.

Jeg føler mig desværre fuldstændig totalt flad og groggy her til morgen. Faktisk er det så slemt, at jeg lige frem føler mig utilpas af det. Så derfor har jeg lige slette alle linjerne på min liste over opgaver, som jeg håbede på, at jeg kunne nå i dag. Så må jeg se, om jeg får det bedre i løbet af formiddagen og om jeg kan få taget mig så meget sammen, at jeg rent faktisk kommer til at nå noget fornuftigt i løbet af dagen.

Ingen af os har fået ret meget søvn i løbet natten. Der var alt for meget støj og uro omkring os til at vi kunne sove, og når vi faldt i søvn, gik der ikke ret mange minutter, før vi blev vækket igen. Så ved 3:00 tiden i nat tog min Skat konsekvensen af det og derfor slog han vores ur fra.

Vi vågnede begge to ved cirka 7:15 tiden og ingen af os var friske samt udhvilet, men lige for tiden er min Skat meget ophængt af diverse opgaver med meget korte deadlines, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en fridag i dag, selv om han var meget fristet til at gøre det. Så vi blev nødt til at stod op og komme i gang med dagens opgaver.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

2009/02/24/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse. Da min Skat var i bad, kunne jeg ikke komme til vinduet i badeværelset.

Nu er min Skat lige kørt hjemmefra og han er mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, som han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed får han en tiltrængt kort dag ovenpå en meget lang søvnløst nat.

Selv er jeg mere end glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidhjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lur, som skal til for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure over det.