… hurtigt pande ala Peter ( læs: godt krydret hakket oksekød, som er brunet på en stegepande sammen med kartoffel- og løgtern samt tern af en halv rød peberfrugt ), der er pyntet med lidt ketchup, samt kogte grønne bønner og crispy majs, og dertil nogle skriver rugbrød, som vi begge to spiser til stort set alle varme retter.

Skal jeg være 100% ærligt, så ved jeg det faktisk ikke. Jeg ved kun, at det ene øjeblik var min Skat lige kørt hjemmefra – godt nok noget senere end han normalt plejer at gøre det på hverdagene, og det næsten øjeblik er det lige før, det er "gå i seng tid".

Jeg nåede at tale i mobiltelefon med Anne i den lille times tid, det tager hende at køre fra hendes hjem til hendes arbejdsplads. Jeg nåede også at sætte vaskemaskinen i gang med en kulørt bomuldvask på 60 grader, før jeg gik i bad. Jeg nåede at nusse med lidt ajourføring af min blog og jeg nåede også lige at tømme vaskemaskinen samt hænge tøjet til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, før jeg overgav mig og gik i seng. Fordi jeg håbede på, en times søvn måske ville gøre, at jeg havde det meget bedre bagefter.

Jeg vågende efter små tre timers tid, fordi min Skat kyssede mig blidt på kinden. På det tidspunkt var han lige kommet hjem fra arbejdet og vi blev enige om, at det nok var bedst for mig, hvis jeg hoppede min normale torsdags løbetur over.

Selvfølgelig ved jeg godt, at det er bedst for kroppen, at jeg overholder mine løbeturer, men når min krop som i dag fortæller mig, at den ikke har det i sig, der skal til, så har den nok bedst af, at jeg lytter til den og retter mig efter dens behov. Så min Skat kom ud at løbe alene og jeg sov videre stort set lige indtil, vi skulle spise til middag, og dermed var stort set hel denne dag også gået.

Der er morgner, hvor man nærmest hopper ud af sengen i lige præcist det øjeblik, ens clockradio eller vækkeur sætter i gang. Fordi man er springfuld af energi og man har masser af lyst til at gå i gang med alle dagens mange opgaver og især alle de spændende udfordringer, den har at byde på.

Der er morgner, hvor man nærmest hiver sig selv ud af senge noget efter, ens clockradio eller vækkeur er begyndt at larme. Simpelhen fordi man fuldstændigt totalt mangler den nødvendige energi samt det fornødne overskud til bare få sig selv ud af sengen, og man tvinger sig selv til at komme igennem alle dagens mange opgaver og især alle de alt andet end spændende udfordringer, den kommer til at byde på.

Så er der de morgner, hvor man godt nok står op lige efter, ens clockradio eller vækkeur er gået i gang, men hvor man så tage konsekvensen af, at man simpelhen ikke er hverken frisk eller udhvilet nok til, at man kan klare at gå i gang med alle dagens mange opgaver for slet ikke at tale om alle dens mere end krævende udfordringer, og derfor gå man i seng igen, men inden man lægger sig til at sove, får man lige "aflivet" clockradioen eller vækketuret, så det ikke forsætter med at forstyrer en skønhedssøvn.

I morges havde min Skat og jeg helt sikkert en af den sidste slags morgen. For godt nok stod vi begge to op i lige præcist det øjeblik, vores clockradio gik i gang med at larme, men vi gik også tilbage til vores seng igen og min Skat slå clockradioen fra, ingen vi lade os til at sove videre.

Ingen af os var hverken friske eller udhvilet, da vi stod op til normaltid, og min Skat følte, at han var alt for træt til, at det ville være forsvarligt af ham at prøve på at køre på arbejdet. Så derfor tog han konsekvensen af det og vi gik i seng igen. Det lykkedes så for os begge to at få næsten to og en halv times søvn mere, før vi vågnede igen og stod op for anden gang i dag.

Min Skat var godt nok langt fra friske og udhvilet, da vi stod for anden gang her til morgen, men lige for tiden er han igen meget ophængt af diverse arbejdsopgaver med meget korte deadlines, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en flex-fridag i dag, selv om han var meget fristet til at gøre det. Så han blev nødt til at stå op og komme i gang med dagens opgaver.

Nu er min Skat så lige kørt hjemmefra og han er mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, som han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et meget stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed får han en tiltrængt kortere arbejdsdag ovenpå en meget lang søvnløst nat.

Selv er jeg mere en glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidhjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lur, som skal til, for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure over det.

Det er nu ikke fordi, jeg lige frem mangle noget at tage mig til, men allerførst vil jeg dog lige vise jer et billede af dagens solopgang over Astersvej klokken cirka 7:30 …

… klokken cirka 7:40 …

… klokken cirka 7:50 …

… samt klokken cirka 8:10 …

… som jeg oplevede, nød og især fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse, imens min Skat var i bad, han spiste sin morgenmad samt han lige fik klaret alle de andre småting, han lige skal have overstået, før han er klar til at køre hjemmefra.

Det ser ud til, at solen også har lidt svært ved at komme i gang med dagens opgaver her til morgen eller også så kæmper den og skyerne om, hvem af dem der skal hærske over himlen i dag, men uanset hvordan vejret bliver i dag og uanset hvordan din morgen er startet, vil jeg lige ønske dig en rigtigt dejlig dag, inden jeg går i gang med løsningen af dagens opgaver.