Dagsarkiv: tirsdag, 24. februar 2009, 18:00

Hvide hæklet snefnug


Hverdagen, Håndarbejde.

Den der underlige groggy følelse fra i morges har desværre holdt ved hele dagen. Faktisk gik den over i noget, som mindende ret så meget om små-migræne. Så det er bestemt ikke ret meget fornuftigt, jeg har fået taget mig sammen til at nå i løbet af dagen.

🙁

Egentlig har jeg kun nået at vaske og stryge tre maskinefulde ( 63 stykker ) tøj, rydde til side, vaske op, tørre af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, følge skraldespanden ned, skrive to små indlæg på min blog samt besvare en enkelt e-mail.

Jeg nåede dog ud at løbe sammen med min Skat, efter han var kommet hjem fra arbejdet, og resten af eftermiddagen er gået i selskab med min hæklenål, imens vi fremstillede tre hvide hæklet snefnug. Jeg nåede også at hæfte enderne på de i alt ni hvide hæklet snefnug, som jeg har nået at fremstille siden i søndags. Det ene af dem kan se her …

2009/02/24/101.jpg

… der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har brugt de ringe af fjederstål, som min Skat fremstillede til mig i søndags samt cirka 25 gram hvidt "10/4 i.d. bomuldsgarn" ( 100% bomuld ) fra Coop Danmark, som jeg havde til rest fra to tidligere hækleprojekter ( de hvide mellemlægsservietter og den hvide lysedug ).

Da jeg stadigvæk har cirka 20 gram garn tilbage, vil jeg næste gang, jeg når rundt om Panduro Hobby, købe noget mere fjederstål, som jeg så håber på, min Skat vil omdanne til et holde ringe mere, så jeg kan hækle nogle flere snefnug.

Groggy


Hverdagen.

Jeg føler mig desværre fuldstændig totalt flad og groggy her til morgen. Faktisk er det så slemt, at jeg lige frem føler mig utilpas af det. Så derfor har jeg lige slette alle linjerne på min liste over opgaver, som jeg håbede på, at jeg kunne nå i dag. Så må jeg se, om jeg får det bedre i løbet af formiddagen og om jeg kan få taget mig så meget sammen, at jeg rent faktisk kommer til at nå noget fornuftigt i løbet af dagen.

Ingen af os har fået ret meget søvn i løbet natten. Der var alt for meget støj og uro omkring os til at vi kunne sove, og når vi faldt i søvn, gik der ikke ret mange minutter, før vi blev vækket igen. Så ved 3:00 tiden i nat tog min Skat konsekvensen af det og derfor slog han vores ur fra.

Vi vågnede begge to ved cirka 7:15 tiden og ingen af os var friske samt udhvilet, men lige for tiden er min Skat meget ophængt af diverse opgaver med meget korte deadlines, så han havde desværre ikke mulighed for at holde en fridag i dag, selv om han var meget fristet til at gøre det. Så vi blev nødt til at stod op og komme i gang med dagens opgaver.

Dagens solopgang over Holdbækmotorvejen klokken cirka 7:30 …

2009/02/24/001.jpg

… som jeg oplevede og fotograferede den fra det lukkede vindue i vores soveværelse. Da min Skat var i bad, kunne jeg ikke komme til vinduet i badeværelset.

Nu er min Skat lige kørt hjemmefra og han er mere end glad for, at de har flex-tid i det firma, som han er ansat i. Så bare han når at møde til klokken 9:00, så når han at møde til tiden i dag, og da han har et stort plus på sin flex-konto, kan han tillade sig at køre fra sit arbejde til normal i dag. Så dermed får han en tiltrængt kort dag ovenpå en meget lang søvnløst nat.

Selv er jeg mere end glad for, at jeg stadigvæk er 100% fuldtidhjemmegående. For det gør, at jeg kan tillade mig at tage den med ro samt prøve på at få det bedre i løbet af dagen, og hvis det bliver en lur, som skal til for at jeg får det bedre, så har jeg muligheden for at tage den, uden at nogen bliver sure over det.

Så er det lige før …


Hverdagen.

… det er lige før, det "snart" er jul igen. For i dag er der så lige præcist ti måneder ( 303 dage ) til, det igen er juleaften.

Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede nået at få hæklet de otte første af de hjemmefremstillede julegaver, som jeg skal give væk i år. Ligesom jeg allerede har fået købt den første femtedel samt har modtage ønskesedler og dermed ideer med hensyn til indkøb af yderligere en femtedel af årets julegaver, som jeg skal give væk.

Med hensyn til de pakkekalender, som jeg ( vi ) skal give væk i år, så har jeg allerede på nuværende tidspunkt fået købt noget mere end det, som de skal indeholde. Så de gaver skal stort set kun sorteres, pakkes ind og forsynes med det rigtigt datonummer.

Så er det, at jeg tillader mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den lige som gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der altså heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som årets julegaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer fuldstændigt bag på dem hvert eneste år. For de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig og ret så "slidt" undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip ?

Den Store Pandekage Dag – Hvidetirsdag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag. For Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.

Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvidt mel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvidt mel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag tidligere kaldt for Hvidetirsdag.

Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.

I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til særlige begivenheder.

Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.

Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejre Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.

Sankt Mathias dag


Hverdagen.

For ni år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Mathias dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Mathias dag og dagen er officiel mindedag for apostlen Mathias, som man rent faktisk ikke ved ret meget om ud over at han var den af Jesus apostle, der blev valgt som erstatning for Judas Iskariot, der jo som bekendt forrådte Jesus.

Ifølge legenden led Sankt Mathias martyrdøden ved halshugning med en økse og derfor blev en økse senere hans helgentegn.

Der er for øvrigt det pudsige ved Sankt Mathias dag, at i skudår falder den den 25. februar, da den 24. februar jo i skudår er Skuddagen og egentlig er det vel meget passende, at han som en ekstra apostel samt discipel fik tildelt skuddagen son sin helgendag ?

I det gamle bondesamfund havde man flere vejrremser til Sankt Mathias dag, en af dem sagde: "Mathias bryde is, men finder han ikke is, så lægger han is", det vil sige, at det helst skal være koldt op til den 24. februar, for ellers får vi en ny periode med kulde. En anden sagde: "Selv om vinteren har været hård, får vi helt sikker tø efter Sankt Mathias", en tredje sagde: "Efter Sankt Mathias går den klog ræv ikke over is, for nu går det mod tø", en fjerde sagde: "Dugger der før eller på denne dag, er det ude med vinteren" og en femte samt "sikker" sagde: "Vejret på Sankt Mathias dag holder de næste fyrretyve døgn".

End videre så skal rågerne allerhelst vende tilbage til Danmark på Sankt Mathias dag, for så bliver det et rigtigt godt vækstår.