Jeg kan hvis lige så godt se det i øjnene først som sidst … jeg behersker bestemt ikke kunsten at begrænse mig. I hvert fald ikke når det gælder min blog.

Alene i denne måned har jeg indtil videre nået at skrive ikke mindre end 65 forskellige små og store indlæg på min blog og dertil kommer så, at mit indlæg om vores museumsbesøg i søndags, blev en hel del længere og dermed kom til at tage en del mere tid, end jeg først havde beregnet.

På den anden side … min blog er mit fristed. For jeg slapper af samt hygger mig med at skrive på den, samtidigt med den er min dagbog, mit fotoalbum samt min scrapbog. Den er kort fortalt stedet, hvori jeg skriver småt og stort om løst og fast i min hverdag, der hvor jeg skriver om både de gode og de mindre god ting i mit liv. Der hvor jegs skriver om alt det, der gør mig glad og som får mig til at føle, at jeg er i live og ikke kun lever. Der hvor jeg viser mine sidste nye kreative udfoldelser samt ænder frem.

Når alt kommer til alt, så er det vel egentligt også kun mig, som kan bestemme, hvor mange og hvor lange min blogs indlæg skal være.

Hvis du har mod på at læse med, skal du være mere end velkommen til at gøre det og hvis du har lyst til at skrive en kommentar, vil den også være velkommen lige så længe, du holder dig til et sobert sprog og ordvalg samt holder dig til emnet.