… for vi skal på sommerferie i det jyske igen i år.
🙂
Selv om jeg nåede at pakke en hel del at alt det, som vi skal have med til den næste uges tid, i løbet af i går eftermiddag samt aften, så blev jeg desværre ikke færdig med opgaven. Så pakkeriet forsætter her til morgen og nu er næsten alt det, som vi skal have med, samlet på eller ved siden af vores spisebord …
… hvor der står en stor klapkasse med en del af det tøj, som vi skal have med på ferie, en stor klapkasse med vores køkkengrej, en lille klapkasse med de ting ( frugt, vand, garn og hæklenål med mere ), som vi skal have med inde i bilen, så vi kan komme til dem under køreturen, en klodskasse med diverse ting til den personlige pleje samt rengøring og opvask, både min Skat og min hovedpude samt dyne og min Skats rygsæk med indholde.
På gulvet ved siden af vores spisebord …
… står en stor hvid plastikpose med resten af det tøj, som vi skal have med på ferie samt håndklæder og viskestykker, en pose med garn ( et eller andet skal jeg jo have imellem mine hænder, imens vi køre til og fra Jylland samt imens vi kører rundt derover ), en pose med lidt madvarer, som ikke behøver at være i køletasken, en pose med et par ruller toiletpapir samt en køkkenrulle, en pose med brochure over diverse seværdigheder, som vi håber på, at vi kan nå at opleve samt se i løbet af den næste uges tid, en pose med diverse sandaler og sko, en pose med både min Skats og mine løbesko samt en pose med både min Skats og min windbreaker med foer. Poserne med windbreakerne samt løbeskoene kommer nok til at bo fast i bilens bagagerum, imens vi er på ferier, for da vi aldrig, når vi køre hjemmefra om morgen, helt præcist ved, hvor vi kommer hen, så er det godt at have begge dele med, hvis vi skulle få brug for dem.
Så nu mangler vi kun at pakke de mad- samt drikkevarer, som vi skal have med, ned i vores køletaske, hvorefter vi skal have pakket bilen og så er det blevet tid til afgang.