Dagsarkiv: onsdag, 23. juli 2008, 20:00

Større urtepotte


Hverdagen.

Allerede før vi sendte de grønne feriebørn af sted, klagede vores peberplanter over, at den følte sig lidt indeklemt i sin urtepotte. Så her til aften forbarmede min Skat

2008/07/23/201.jpg

… sig over den og gav den en ny og hel del større urtepotte samt en masse frisk jord oven i.

Når man se, hvor lille den gamle urtepotte, som står i den grønne keramik skjulere ved siden af min Skat, er, og sammenligner den med den nye, som kommer til at passe ned i en af de store hvide porcelæns skjulere, som står bag min Skat, så kan man godt forstå, at vores peberplante følte sig lettere indeklemt.

🙂

Vi håber, den holder op med sit klageri nu, for det er ikke til at holde ud at høre på en plante, som står og brokker sig.

😉

Planterne på altanen


Hverdagen.

Solen begyndte så småt er bryde igennem skyerne ved 17:30 tiden, men på det tidspunkt synes min Skat og jeg, at det var blevet lidt for sent på dagen til at tage nogen steder.

Vi talte godt nok lidt om at tage i Zoologisk Have i København, som holder åbent til klokken 22:00 eller i Tivoli, som holder åbent til klokken 24:00, men vi blev enige om, at vi bliver hjemme i aften og hvis vejret så er fint i morgen, så tager vi så tidligt som overhovedet taget muligt af sted i morgen.

Vi håber på, at vi kan nå at få mindste en mere på opleveren i løbet af vores sommerferie, inden den slutter på søndag.

Jeg har lige vandet planterne ude på vores altan. To af solsikkerne …

2008/07/23/101.jpg

… er allerede mere eller mindre afblomstret, imens de andre seks solsikker …

2008/07/23/102.jpg

… stadigvæk står med deres store fine "glade" blomster. Der er begyndt at komme små frugter …

2008/07/23/103.jpg

… på både på vores tomatplanter og på vores peberplante …

2008/07/23/104.jpg

Vi glæder os til, at vi kan begynde at høste og dermed komme til at smage peberfrugter, salat og tomater af egen avl.

🙂

Chokoladekage


Hverdagen.

Lige før vi gik i seng i går aftes, aftalte vi, at hvis det bliver flot vejr i morgen ( det vil sige i dag ), så skal vi have en på opleveren og vi skal så tidligt som overholdet taget muligt ud af hoveddøren.

Vejret var gråt, overskyet og trist, da vi stod op i morges, men vi aftalte, at hvis vejret bliver pænere i løbet af morgen, så tager vi afsted.

Nu er klokken efterhåndensnået at blive lidt over 11:30 og det ser stadigvæk mest af alt ud til, at vejret ikke bliver pænere i dag, men at det derimod kan give sig til at regne hvert øjeblik, det skal være. Så det ender nok desværre med, at vi ikke kommer nogen steder i dag med mindre det altså bliver et eller andet indendørs.

For at trøste os lidt, det er jo trods alt sommerferie, som vi holder lige for tiden, er min Skat …

2008/07/23/001.jpg

… så lige for lidt siden gået i gang med at bage …

2008/07/23/002.jpg

… en dejligt chokoladekage og hvis vejret skulle blive lidt pænere i løbet af dagen, så tager vi ud og får en på opleveren i løbet af eftermiddagen.

🙂

Hundedagenes start


Hverdagen.

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hundedagenes start, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag den 23. juli 2008 starter de frygtede Hundedage, der slutter den 23. august 2008. Sådant er det hvert eneste år og sådant har det været hvert eneste år stort set lige siden tidernes morgen eller i hvert fald lige siden den gang, hvor menneskerne begyndte at interessere sig for himmellegemernes årlige vandring samt dens betydning for livet på jorden.

Det var de gamle egypter samt romer, der fandt ud af, at Hundedagene skulle ligge i perioden fra og med den 23. juli samt til og med den 23. august. Det skyldes, at stjernen Sirius, der også bliver kaldt for Store Hund, da den er den største af stjerne i stjernebilledet Store Hund, i sin årlige vandring på himlen befinder sig nærmest på Solen og dermed mente man, at Sirius tilføjede ekstra varme til Jorden.

Under alle omstændigheder så er perioden i hvert fald den varmeste tid af året på den nordlige halvkugle, og det har muligvis givet anledning til alle myterne om at mælken bliver sur, kød rådner, hundene bliver bidske og så videre. Selv Homer beskrev Sirius som "Et meget ondt varsel som påfører en allerede lidende menneskehed uudholdelig smerte".

Med Hundedagens start begynder altså ikke kun et særlig uheldig tidspunkt af året, men også den varmeste del af året i hvert fald her på den nordlige halvkugle og dermed betyder Hundedagenes start måske, at sommervejret endeligt langt om længe er ved at være på vej til vores breddegrader.

I det gamle bondesamfund var det langt fra de lyseste forventningen man havde til Hundedagenes, for som man plejede at sige: "I Hundedagene får vi et hundevejr", "Regner det de første hundedag, vil det tørre de sidste hundedage" samt "Som Hundedagene tændes, skal de endes".

I det gamle bondesamfund begyndte man så småt ved Hundedagens start at tænke på vinterens mange vejrvarsler, for er der mange hvide skyer på himlen i løbet af hundedagene, giver det en vinter med megen sne. For som man plejede at sige: "Hvis skyerne i Hundedagene ofte ligner hatte med hvide kanter, kan der forventes megen sne i den kommende vinter".

Det meget korte af det meget lange er, at man i det gamle bondesamfund frygtede regn i løbet af Hundedagene, hvilket jo mest af alt skydes, at de faldt samtidigt med høsten og for at gøre frygten for dårligt høstvejr endnu være, så plejede man også at sige: "Efter Hundedagene kommer der ni kattedage og hvis hundedagene er slemme, så vil kattedagene riv´s"