I går eftermiddags nåede min Skat og jeg lige akkurat at finde en Føtex i Kolding sådan cirka små fem minutter før lukketid. Derfor nåede vi også kun lide at få købt det allermest nødvendige, så vi lige kunne få noget lynhurtigt aftensmad i går samt noget seriøst at spise her til morgen.

Det er ikke fordi, vi som sådant skal have fyldt hverken fryseren eller køleskabet i det lejede sommerhus op, men vi vil godt lige have handlet ind til et par dage. Sådant at vi ikke er afhængige af, at vi skal handle ind hver dag i vores ferie i det midtjyske.

I formiddags kørte vi derfor ind til Silkeborg, der er den nærmeste "storby". Vi havde fundet ud af, at der ligger en Netto, og vi havde også fundet ud af, hvor i byen den ligger. For det havde min Skat undersøgt allerede inden vi kørte fra Roskilde i går formiddags. Faktisk havde han via Internettet fundet ud af, hvor der ligger en Netto i stort set alle de byer, som vi måske når at besøge i løbet af den kommende uges tid.

Vi fandt da også meget hurtigt frem til Netto´en i Silkeborg, det hjalp vores lille navigator os med. Vi fik handlet ind og vi fik lagt vores fersk- og frostvarer ned i fryseboksen, som får strøm fra bilens cigarettænder. Så vi viste, at madvarerne kunne holde sig tilpas kolde lige indtil vi nåede tilbage til sommerhuset.

Eller skrevet på en anden måde … så gjorde det ikke noget, for fersk- og frostvarerne ville ikke komme til at tage skade, selvom vi brugte en hel del af dagen på at få en god en på opleveren i Silkeborg, nu hvor vi alligevel var kørt derind.

🙂

Silkeborg er en relativ ung by, der blev etableret og planlagt under enevælden, og den vokset frem under det nye folkestyre. Silkeborg har to historiske udspring … dels Silkeborg Papirfabrik, der blev påbegyndt i 1844 og dels Silkeborg Handelsplads, der blev etableret ved kongelig resolution af 7. januar 1846.

Silkeborg Handelsplads og Silkeborg Papirfabrik var på mange måder to helt adskilte samfund. Dette kunne blandt andet ses i byggeskikken … for handelspladsen var domineret af røde tegltage, mens papirfabrikken og dens boliger var med sorte skifertage. Handelspladsen boliger var i de første ti år alle som en ejerboliger, hvor alle papirfabrikkens boliger lige på nær grundlæggens boglig var lejeboliger.

Efter en noget famlende start i 1840´erne udviklede Silkeborg sig med stor hast i 1850´erne. Den oprindelige byplan viste sig meget hurtig at være alt for snæver, og i 1851 måtte man udvide byplanen til noget nær det tredobbelte med et helt net af lige gader.

I perioden fra og med 1860 til og med 1880 var Silkeborg inde i en mindre stilstandsperiode. Den eksplosive fremgang, som indtil da havde præget byen, standsede.

I 1860 blev jernbanen anlagt uden for bymidten. Det skabte godt nok nye muligheder for vækst af byen, men det skabte ikke øjeblikkelig en ny fremgang. En betingelse for jernbanens fremføring til Silkeborg var, at Silkeborg Papirfabrik fik et spor ned til fabrikken. Dette jernbanespor fra stationen til papirfabrikken kom i mange år til at præge byen på denne strækning.

I 1869 blev Silkeborgs kommunes fattiggård bygget. Den kom til at ligge i midten af byen inde ved Nygade samt Tværgade, og i 1874 fik Silkeborg sin første egentlige kirkebygning. Da irvingianerne indviede deres kirke i Markedsgade. Silkeborg Kirke på Torvet blev dog først indviet i 1877.

I årerne efter 1880´erne blev stilstandsperioden afløst af en ny fremgang. Det kunne blandt andet ses ved byggeriet af kurbadet ved Ørnsø og ved det store byggeri af skolen omkring Skoletorvet ved Nygades forlængelse.

I årerne fra cirka 1900 til cirka 1920 forsatte Silkeborg sin kraftige udbygning. I denne periode iværksatte den nye købstad en lange række store byggeprojekter, som var med til at synliggøre Silkeborgs status som købstad. Det skete samtidig med, at byens udvikling så at sige "gik over åren" med etableringen af Silkeborg Sygehus i 1902, og Silkeborg Fattiggård, som kom til at ligge på fattiggårdens marker øst for Gudenåen, i 1903.

I denne periode opførtes også en lang række offentlige institutioner … blandt andet blev den nye skolebygning anlagt i 1902, vandværket blev anlagt i 1905, elværkket blev anlagt i 1911, alderdomshjemmet Remstruplund blev anlagt i 1911, biblioteket blev anlagt i 1920, den ny toldkammerbygning blev anlagt på Drewsensvej i 1920 og den ny politistation blev anlagt i 1921. Købstadens nye byvåben prydede alle som en de kommunale bygninger.

Fra cirka 1920 og til cirka 1940 kom Silkeborg ind i flere stilstandsperioder i mellemkrigstiden. Første verdenskrig havde skabt stor boligmangel, og det private boligbyggeri var nærmest gået helt stå. Silkeborg Kommune så sig derfor nødsaget til i denne situation at sikre boligbyggeriet. Så kommunens huse til boligtrængende blev i vid udstrækning spredt ud over hele den sydlige del af byen i form af små to-familiers villaer og mindre udlejningsejendomme. Kommunen måtte dog hurtigt konstatere, at den måtte sætte byggeriet af noget større i gang.

I perioden fra 1920 til 1924 skete det største samlede byggeri af Silkeborg kommunen på Solbakkevej og Ewaldsvej. På dette område opførte kommunen en række husvildebarakker. Selv om kommunen forsøgte at skabe gode og solide boliger, fik kvarteret desværre hurtigt karakter af et "rabarberkvarter" og i folkemunde fik det navnet "Usselborg sogn".

Boligsituationen blev til al held bedre i anden halvdel af 1920´erne, og mange af kommunens huse overgik til privateje.

I perioden fra cirka 1945 til cirka 1960 var Silkeborg kendt for at være en by med stor arbejdsløshed. Godt nok blev der taget mange initiativer for at afhjælpe denne situation og den mest gennemgribende af dem var en total omlægning af omfartstrafikken i form af en ringvej samt etablering af et nyt stort industrikvarter i forbindelse med den.

Byggeriet af ringvejen tog det meste af 1950´erne, og i december 1960 kunne man indvie landets længste omfartsvej på hele 10,5 kilometer med hele fire broer. På dette tidspunkt var konjunkturerne vendt og gamle lokale industrier flyttede ud i det nye industrikvarter … for eksempel DAB samt Silkeborg Maskinfabrik, og nye store virksomheder flyttede til området … blandt andre A/S Neckelmann.

I 1970 blev Silkeborg storkommune en realitet ved hjælp af sammenlægning af Silkeborg samt Balle, Funder, Gødvad, Kragelund, Lemming, Linå, Sejling-Sinding, Serup kommuner og Virklund området i Them Kommune. Den nye storkommune fik nyt rådhus i 1975, det kom til at ligge ud mod Langsøen på det område, hvor gasværket tidligere havde ligget.

Op igennem 1970´erne udviklede Silkeborg sig meget. Blandt andet blev den gamle bymidte først i 1970´erne forandret ved anlæggelse af gågader og industrien flyttede ud samtidigt med at handel og servicefunktioner tog mere og mere over. Bilerne krævede også sit af byens miljø i form af bredere veje, parkeringspladser og lyseregulering.

🙂

Havde vi vist, at Silkeborg Museum lå så tæt på den Netto, som vi lige havde handlet ind hos, så havde vi ladet bilen stå på den parkeringplads, som vi havde fundet til den der, men det viste vi så bare ikke og derfor kom vores bil til at holde parkeret i denne idylliske gade …

… der for øvrigt hedder Hovedgårdsvej. Min Skat …

… skulle lige tjekke, at vores frostboks virkede, så vores madvarer faktisk forblev kolde, før han lige skulle over på den anden side af gaden for at fotografere disse søde stokroser …

… sådant nogen forventer man jo ikke ligefrem, der vokser op langs med en husmur i byens centrum.

Et lille kig ned af en meget lille "sidegade" …

… før vi gik forbi Silkeborg Turist Bureau …

… for at komme hen til Silkeborg Museum, som er den store gule bygning for enden af vejen, men det besøg får sit eget indlæg, som kommer lige om lidt

🙂

Peter har også skrevet om vores tur til Silkeborg og man kan se de billeder, som han har taget under turen, her.