Så nåede vi endelig langt om længe frem til det sommerhus i Guldforhoved …

… vi har lejet og som skal danne vores faste base i den næste uges tid. Så har vi også været næsten ti timer undervejs, og vi er begge to glade for, at vi har holdt en pause både i Korsør, hvor vi besøgte Halskov Rav samt Isbåd Museet, og i Kolding, hvor vi besøgte Koldinghus samt gik en lille hurtig tur rundt i den gamle del af Kolding by, imens vi ledte efter en butik eller et supermarked, hvor vi kunne købe nogle friste madvarer. Så vi dels kan få noget at spise her til aften, før vi går i seng, og vi dels kan få noget at spise i morgen tidligt, før vi tager af sted for at få en forhåbentlig god en på opleveren.

Vores bil er meget utilfreds med, at den skal "sove" i en carport i nat. For den er jo vant til at overnatte i en garage, men vi har prøvet på at fortælle den, at der altså skal være lidt forskel på, om det er hverdag eller ferie, og at vi jo heller ikke kommer til at sove i vores egen seng i nat.

😉

Inden vi gik i gang med at tømme bilen og få det hele båret ind i sommerhuset, skulle vi lige se lidt nærmere på de nærmeste omgivelser, men vi nåede kun rundt om sommerhuset samt rundt på den godt 3.000 kvartmeter stor naturgrund, det ligger på. Det føles som om, vi befinder os et sted meget langt væk alle former for civilisation. Der er dog både fjernsyn og radio inde i sommerhuset, men det er nu ikke noget, vi tror, vi kommer til at benytte os ret meget af under vores ophold.

Både min Skat og jeg kan altså ikke stå for dette fuglehus …

… for enten er det nogle meget store fugle, der holder til her på egnen, eller også så er de bare grovæder, så det basker.

😉

Efter min Skats og min mening er vi for længst nået at køre helt der ud …

… hvor fuglene har sørget for at tage en rigtigt stor madpakke med, hvis de skulle forvilde sig så langt væk fra alle former for civilisation og det ser ud til at denne "skovvej" …

… kun bliver smallere og smallere, lige indtil vi forhåbentlig når frem til bestemmelsesstedet.

… det sted, hvor vi skal betale depositumet for samt hente nøglen til det sommerhus, som vi har lejet i Guldforhoved, og som skal danne vores faste base i den næste uges tid.

Det ser ud til, at resten af køreturen bliver af veje …

… med mere eller mindre udyrket landskab på begge sider. Så efterhånedens føler vi, at vi er ved at komme rigtigt godt langt ude på landet.

Efter min Skat og jeg havde brugt næsten tre meget spændende timer med at besøge Koldinghus …

… hvor vi første havde deltaget i en rundvisning og vi bagefter havde gået rundt på egen hånd, var det nu ved at være på mere end høje tide, hvis vi skulle nå at finde en butik, hvor vi kunne handle lidt ind, så vi kunne få noget at spise henholdvis om aften og den efterfælgende morgen. For klokken var efterhåndens nået at blive kun nogle ganske få minutter i 17:00.

Nu skulle man jo så tro, at når vi nu havde lidt småtravlt med at finde en butik, før den vel og bemærket var nået at lukke, så ville vi ikke ligefrem have tid til at se på de mange spændende gammel bygninger og deres mange fine deltaljer, som man finder i Kolding gamle bydel, men sådant forholdt det sig nu ikke. For vi tog os tid til at se nærmere på Borchs Gård …

… dens arkitekt er ukendt, for man ved ikke, hvem det er, der har tegnet den. Til genglæd ved man, at gården blev bygget i år 1595, hvor den blev opført til at kunne danne rammerne om et apotek samt som bolig for apoteker Herman Reiminck.

I 1800-tallet var bygningen ejet af købmand og stadshauptmand I. S. Borch, der senere lagde navn til gården, som er et af landets fornemmeste eksempler på byhuse fra renæssancen …

Galvhuset er bygget efter tysk forbilled med rigt udskårne dekorationer i form af akantusløvværk, liljer og rosetter. Fyldholtene imellem etagefremspringenes bjælkehoveder er formet som englehoveder med udbredte vinger og bygningens vindfløj stammer fra det gamle rådhus …

… som blev tegnet af arkitekt L. A. Winstup, der blev født i 1815 og døde i 1889. Bygningen, der blev opført som arrest-, råd- og tinghus i en blanding af renæssance og romask stil, blev bygget i perioden fra 1873 til 1875.

I forbindelse med en omfattende om- og tilbygning, der fandt sted i 1924 ved arkitekt Ernst Petersen, der blev født i 1883 og døde i 1953, blev kun rådhusfunktionen tilbage og bygningens stil blev ændret til senklassicisme.

Det fremspringene midterparti blev forsynet med trekantgavl, og over taget blev det kobberbeklædte tårn med balustrade og ur tilføjet. I Rådhusets trapperum hænger Otto Baches maleri fra kampene om Kolding den 23. april 1849. Kolding Rådhus har for øvrig ligget her på stedet lige siden middelalderen.

Det lykkedes for min Skat og mig at finde en Føtex sådan cirka to minutter i lukketid, så det var jo godt, at vi lige præcist viste, hvad vi skulle have og at der ikke var ret mange andre kunder end os i butikken. Dørene blev da også pænt låst efter os, da vi gik. Kan man så forlange mere service ?

😉

Da vi var blevet færdige med at handle ind, begav vi os hen til bilen, men inden vi nåede så langt skulle vi lige se lidt nærmere på Sankt Nicolai Kirke …

… der er fra cirka år 1250, men flere restaureringer har ændret dens udseende. Dens nuværende udvendige skikkelse er fra periode fra 1885 til 1886, og indvendigt er den især præget af en restaurering fra perioden 1753 til 1758.

Vi begyndte at gå hen til bilen, der stod, hvor vi havde forlagt den cirka tre en kvart time tidligere, på parkeringspladsen ved Koldinghus …

… og efter vi havde holdt en kort pause, imens vi lige fik lidt at både drikke samt spiste, satte vi kursen ud af Kolding by og mod det lejede sommerhus i Guldforhoved, men det kommer der meget mere om i de næste tre indlæg.

🙂

Peter har også skrevet om vores hyggelige, men noget forjaget gåtur i Kolding by, og man kan se de billeder, som han tog under turen, her.

Vi gik tilbage til bilen, hvor vi lige fik noget at drikke samt spise, før vi kørte over til betalings anlægget ved Storebæltsbroen og med en brobizz så gik det hurtigt med at komme igennem betalings anlægget og op på Storebæltsbroen. Inden vi fik set os om, var vi kørt forbi fyrtårnet på Sprogø, og det var lige før …

… vi kunne se Fyn. Min Skat styrede bilen, vores lille navigator viste vej og jeg hæklede …

… imens vi kørte igennem det fynske landskab og inden længe var vi nået til Lillebæltsbroen …

… samt over den og dermed var vi nået til Jylland, hvor vi satte kursen mod Kolding, hvor vi vil holde det første stop under vores sommerferie i det jyske i år.

Min Skat og jeg gik forbi de to hvide huse på vej ned ad stien, der fører helt ud til spidsen af Halsskov Rev, hvorfra vi blandet andet fotograferede Storebæltsbroen samt udsigten over Storebælt. Da vi gik forbi dem på vej tilbage til bilen, så vi, at døren stod åbent i det ene af husene, og derfor kom vi til at besøge Isbådsmuseet på Halsskov Rev …

… der holder til i bygningen på Storebæltsvej 122 ved Revet på Halsskov Odde. Udstillingen, der er under publikums ansvar, hvilket vil sige, at der ikke er nogen kostode til stede, da man fra museets side af håber på samt regner med, at de besøgende vil passe rigtigt godt på alle de udstillede genstand, er kommet i stand via et samarbejde imellem Kulturudvalget i Korsør Kommune samt Korsør By og Overfartsmuseum samt Lokalhistorisk Arkiv.

Indtil nyere tid har det altid været forbundet med en vis form for både besvær samt især farer at krydse Storebælt og især når isen bandt vandene, hvilket man kan lære, læse samt se meget mere om ved at besøge Isbådsmusset på Halsskov Rev.

🙂

Igennem den danske historie myldrer det med beretninger om farefulde sejladser over Storebælt allermest på grund af den bestandige risiko for at møde sørøver samt især på grund af vejrmæssige forhold som is samt storme.

Der har været anvendt mange forskellige former for transport over isen på de danske bælter samt fjorde igennem tiderne og ofte var det forbundet med livet som indsats.

I de virkelige hårde vintre, hvor Storebælt fryser til, sker det ved sammenpresning af drivis, der dermed danner en form for prop, der ved meget stræk frost fryser sammen til en meget ujævn overflade, der er meget svær at færdes på.

Isen på Storebælts overflade er meget farlig, fordi den tit kan ændre sig fra time til time, hvilket blandt andet skyldes den meget stærke understrøm, der kan slide isen tynd. Lige som isen også pludseligt kan gå i drift, hvilket vil sige, at den driver fra hinanden, eller isen kan begynde at skrue, så der dermed dannes store isskruninger.

Lige siden de allerførste mennesker bosatte sig langs med Storebælts kyser, har man forsøgt at komme over isen, når Storebælt frys til. Til at starte med ved at vandre og senere med hestetrukne kareter samt slæder, og i nyere tid ved hjælp af biler, cykler eller isbåde.

Igennem tiden er mange drevet til havs på en frarevet isflage og selv om mange efter lang tid er hjulpet i land, er det desværre ikke alle, der har overlevet sådant en oplevelse.

Isbådstransporterne var benyttede i flere hundrede år og de forsatte efter indsættelsen af dampskibe i 1880erne. Hjulskibene og hjulfærgerne var meget sårbare over for isen og derfor oprettede man Isebryderberedskabet.

Isbådstransporterne var organiseret fra bygninger ved henholdsvis Halsskov, Korsør samt Sprogø, og der blev forud for hver vinter skrevet kontrakt med mandskab til betjerningen af isbådene. Så ledelse var der omkring år 1900 36 medarbejder i Halsskov og 25 medarbejder i Knudshoved.

Lige siden 1883 var der isbådstransport med tog med afgang fra Korsørs første banegård, der blev bygget i 1856. For jernbanesporet forsatte helt ud til spidsen af Halsskov Rev, hvilket man kan se på en af udstillingens mange informative plancher.

Lige udenfor togremisen, der også tjente som stationsbygning, lå der en drejeskive, så lokomotiverne kunne vendes, så de kunne køre tilbage til Korsør Station. Desværre er det hele væk i dag, for det dybe hul til drejeskiver er fyldt op og både remisen samt huset til opbevaring af isbåde er revet ned.

I jernbaneoverfartens tid har der kun ganske få gange været erklæret isbådstransport over Storebælt og den allersidste isbådstransport i DBS´s regi fandt sted i 1929.

Samtidigt med man i 1883 anlagde Revsporet, byggede man også et hotel, hvori de mange rejsende kunne opholde sig, indtil det kunne lade sige gøre at forsætte rejsen over Storebælt, og de mange rejsende har nok også haft brug for et måltid varm mad samt en lun seng, de kunne sove i, når de havde taget turen over det isbelagte Storebælt.

Hotellet stod nu ikke ubrugt hen, når der ikke var is på Storebælt, for hver sommer var det lejet ud til en svagbørns-koloni for små københavnske børn, der havde brug for at komme ud på landet til frisk luft, sol samt varme.

Efter den officielle nedlæggelse af isbådstransporterne, der fandt sted i slutningen af 1930erne, blev hotellet blandt andet brugt som sommerpension for etaterne, som almindeligt hotel samt i flere år udlejet til FDF spejderne, før det blev revet ned i 1975 blandet andet fordi der ikke var indlagt vand samt kloakering og det heller ikke opfyldte brandvedtægterne.

Som allerede omtalt blev isbådstransporterne officielt nedlagte i 1937, men i de meget stange isvintre i begyndelsen af 1940erne, etablerede byens fiskere en privat isbådstransport fra Sylowsvej.

Efter DSB anskaffede isbryderen Holger Danske, der blev afhændet i 1974, samt især de stadigvæk kraftigere og kraftigere færger samt de milde vintre ophørte dog også de private isbådstransporter.

🙂

En af Isbådsmussets mange informative plancher …

… der viser en typisk isbådstransport over det tilfrosne Storebælt anno cirka 1880.

Selve udstillingshallen er ikke særlig stor og den rummer kun to isbåde samt to pramme …

… så hvis man ikke giver sig til at læse bare nogle få af de mange ophængt informative plancher, der hænger på alle fire vægge …

… får man næppe noget ud af at besøge Isbådemusset.

En typisk isbåd …

… står ved siden af isbåd No. 38 fra Storebæltsoverfarten…

… den er fra cirka 1880 og dermed fra det tidspunkt, hvor det var postvæsenet, der drev Storebæltoverfarten. Postvæsenet disponerede for øvrigt over cirka 45 både af lige præcist denne type.

Isbådene benyttedes til transport over Storebælt, når datiden svage dampskibe ikke længere kunne forcere isen. Turen med isbåd over Storebælt foregik til fods, fordi isbådene, der altid afgik i en konvoj, blev slæbt samt trukket hen over isen. Det vil sige, at passagererne gik ved siden af båden, kvinder og små børn kunne dog få lov til at sidde i båden under transporten.

Sådant en tur med isbåd var ofte meget barsk og det var ikke ualmindeligt at den tog otte timer eller derover. Så ofte overnattede man på Sprogø og forsatte så turen over Storebælt dagen efter.

Min Skat skulle lige have et fotografi af Isbåd No. 38s planche…

… så vi kan genlæse den, når vi en gang skal til at skrive om den på vores respektive blog.

En af de to udstillede pramme en såkaldt Korsør-pram ..

… der stammer fra omkring år 1900.

Til at starte med blev de så kaldte Korsør-pramme bygget på Carstensens Skibsbyggeri og det var den gamle Carstensen samt Hans L. Ranthe, der konstruerede de allerførste Korsør-pramme. Den Korsørpram, vi kender i dag, er bygget efter Hans L. Ranthes model.

I 1935 kostede en Korsør-pram kun 54,00 kroner inklusiv dæksel med lås, årer, åregafler samt leveringen.

Indtil videre er der blevet bygget mere end 700 Korsør-pramme og størstedelen af dem er eksporteret til blandt andet Australien, Grønland samt USA, hvor de blandet andet bliver brugt til jagt langs kyster.

Korsør-prammen er 3,15 meter lang, 1,15 meter bred samt 0,30 meter dyb og den vejer cirka 61 kilo. Den er solid bygget og både dens bundstokke, karme, spanter, spejl, stævn samt åreklamper er fremstillet af egetræ. Dens bund er bygget af 9 millimeter tyk finer og dens dæk samt sider er bygget af 6 millimeter tyk finer. Dens fenderlist samt gænger under bunden er fremstillet af fyr.

Den udstillede Korsør-pram er skænket af Ib Larsen, der arvede den den efter sin far, der hed Carl Larsen, der erhvervede den i 1955 for et beløb på kun 354,00 kroner. Prammen …

… der er bygget af Hans L. Ranthe, der havde værkstede i Blindeport i Korsør, sejlede sin indtil videre allersidste tur den 24 . juli 2006.

Endnu en af de mange informative plancher …

… der via nogle få billeder fortalte lidt om, til hvordan samt til hvad man bruge en issav.

🙂

Man kan læse og se mere om Isbådsmuseet på Halsskov Rev på www.byogoverfartsmuseet.dk

Peter har også skrevet om vores besøg på Isbådsmuseet på Halsskov Rev og man kan se de bedste af de billeder, han tog under besøget, her.