Så er det igen blevet onsdag og dermed er vi nået halvvejs igennem arbejdsugen. Altså lige bort set fra at vi jo har fri i morgen på grund af Kristi Himmelfartsdag og på fredag, da det er sådan en lidt indeklemt dag.

🙂

Uden for er solen …

… ved at stå op og indefor sidder jeg igen sammen med min morgenmad og the foran computeren, hvor jeg er i gang med at udvælge billeder fra Store Bededags weekenden, så jeg kan komme i gang med at skrive om alt det, som min Skat og jeg nåede at opleve i løbet af den.

Så hold øje med bloggen … der kommer nok nogle nye "gamle" indlæg i løbet af dagen.

😉

For otte år siden, da jeg boede i Herlev og var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg denne artikel om Valborg aften, som jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Aften før den 1. maj, der bliver kaldt for Valborgs Dag efter den tyske nonner Walburga, der på dansk blev til Valborg, som døde i år 779, bliver kaldt for Valborg Aften.

På denne aften våger man sig for ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter. Det gør man blandt andet ved at tænde bål på højene. Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, der er en høj mast, som er pyntet med kranse af frisk bøgeløv og farvede bånd. Den skulle symbolisere den kommende sommers frugtbarhed.

Traditionerne omkring Valborg Aften går tilbage til før kristen tid, hvor både de germanske og de keltiske folk fejrede overgangen imellem den forgangne vinter og den kommende sommer på denne aften. Først sent kom forestillingen om en heksesabbat på samme aften ind i folketroen. I Danmark og især mest i Jylland mente man, at heksene på deres koste red til Tromsø Kirke, det vil sige til et sted tæt på grænsen mod Hedenskabet. I Tyskland var det derimod Bloksbjerg, der var målet for heksenes ridt.

Det var også en hedensk skik, at valborgsbålene endelig ikke måtte tændes med almindelig ild, men derimod med vild ild. Denne vilde ild kunne kun skaffes på den ældgamle måde, som havde været i brug, længe før man lærte jernet at kende … nemlig ved gnidning af to stykker træ imod hinanden. Denne ild benævntes i alle germanske lande med et beslægtet ord, der på dansk og norsk er blevet til nødild, på engelsk er blevet til neidfire eller nedfire samt på tysk er blevet til Notfeuer. I det mellemsvenske område Dalarna er det endnu en fast skik at springe gennem Valborgsbålet.

I Tyskland regnes det med, at skikken stammer fra keltisk tid, hvor man tændte halvårs festernes hellige bål på sammen måde. Det kan ses, at den romerske kirken tidligt blev opmærksom på denne form for hedenskab. For allerede på et kirkemøde i år 742 blev det forbudt de kristne tyskere at tænde de ugudelige bål, som de kaldte Niedfeor altså nødild. Tyskerne opgav dog ligesom nordboerne ikke den gamle skik, for de forsatte med at holde liv i den.

… ja, hvor længe vare påsken i grunden ?

Jeg ved det ikke, men der imod ved jeg, at jeg i dag har nået at pakke alt vores forårs…

… og påskepynt …

… ned i fire flade hvide Kassett kasser fra Ikea. Så nu er vores stue igen blevet så underligt bar og tom.

Selv om det kun er ni dages tid siden, min Skat såede og plantede i de tre små zinkspande, er der allerede begyndt at ske noget i dem – eller rettere der er begyndt at ske noget i to af dem. For det er lige som om, indholdet …

… i den tredje zinkspand ikke helt har forstået konceptet.

De er måske alligevel ikke så glæde de små anemoner.

😉

Så er der noget mere gang i både Oxalis lykker kløverne …

… og de solsikre solsikker …

… det er jo lige før, de er vel at vokse ud af deres zinkspande.

🙂

Med en så flot solopgang …

… må det blive en smuk dag, som venter os.

🙂

Udenfor er solen …

.. så småt ved at stå op og indenfor sidder jeg ved min computer, imens jeg undre mig over, hvordan endnu en weekend har båret sig ad med at gå alt for hurtigt. Det ene øjeblik var det fredag aften og Min Skat var lige kommet hjem fra arbejdet. Det næste øjeblik er det mandag morgen og han er kørt på arbejdet igen.

Vi kan så glæder os over, at der kun er tre arbejdsdage i denne uge og at den kommende weekend bliver på fire dage. Sådant burde det været hver uge !

🙂

Nu har jeg lige modtaget en lille e-mail fra min Skat, så ved jeg, at han er mødt på sit job samt at han er gået i gang med dagens arbejdsopgaver. Så må jeg heller slutte af for denne gang, for selv om jeg stadigvæk har ferie, så vil jeg tage mig sammen til at komme i gang med at foretage mig noget fornuftigt igen i dag. Da jeg vil forsætte med den gennemgribende oprydning i mit liv og vores hjem, som jeg er gået i gang med. Så kan det jo være, at jeg på et eller andet tidspunkt en gang langt ude i fremtiden bliver færdig med opgaven.

😉