Arkiver

Råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Så har jeg lige fået hæklet de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den denne tynde råhvide karklud …

2017/06/07/0101.jpg

… til Poul.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.
 
 
Bonusinformation …
Poul ønsker tynde karklude samt vaskeklude, da hans hænder er for dårlige til, at de kan håndtere dem i så kaldt normal størrelse, og den slags er altså ikke lige sådant til at få fat i, heller ikke selv om jeg efterhånden har været i samtlige af de butikker i mit lokalområde, der kan tænkes at føre den slags, så det endte med, at jeg nu selv hækler dem til ham.