Årets niende tirsdag samt dermed også den 42. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, da han kom hjem, løb han fire kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, samle mine indtil videre otte forskellige Indian Runner Ducks i en klar 35 liters Really Useful plastik boks samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der kun mangler at få hæftet ender.

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 17:37.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:38 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:37 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:37 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via altanens lukkede vinduer.

… februar måned 28., indeværende års 59. og vinterens 90. samt allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen …

… forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, hvilket ikke rigtigt lykkes, da de lige har afgivet en lille portion hagl, udendørstemperaturen er plus 6,3 grader og vinden blæser med syv meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin meget reduceret tirsdagstur, der er på fire kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag er for klattet til at løbe.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, to frikadeller samt lidt ketchup.