Årets 22. lørdag og dermed også den allerførste samt tredje sidste dag i vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi blandt andet har nået at løbe, for første løb vi mine 1.800 meter, hvorefter min Skat løb 10,2 kilometer og jeg løb 300 meter.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med de to store igangværende oprydningsopgaver, bure vores to kartoffelplanter inde samt give resten af årets plantepusser hver deres egne plastik urtepotte med tilhørende underskål og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfulde altså 48 stykke tøj, der bagefter kom på plads på i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto, hvor jeg blandt andet købte fire små badeænder, på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gå i seng, hvilket min Skat også lige har sagt, at han vil gøre, for nu er vi igen begge to så træt, at vi har langt mere end helt almindelige svært ved at holde os vågne.