Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 22. torsdag samt dermed også den fjerde hverdag efter vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, tog han frokost, før vi gik en kort tur, der bragte os rundt om Sportmaster Lagersalg, der ikke havde det, vi var på jagt efter, Lop It og Sporty Outlet, der ikke havde det, vi var på jagt efter, på Københavnsvej samt Sport 24 Outlet, hvor vi købte en par lange og to par korte løbebukser til mig Skat, samt Rema 1000 i Ro´s Have. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte de nyindkøbte madvarer helt rigtigt på plads, før min Skat gik i gang med at tilberede aftens menu.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og bevare diverse små e-mails, bogføre alle kassebonerne fra den sidste halvanden uges tid, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, vaske og stryge to maskinfulde altså 114 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, handel ind hos Lidl, hvor jeg blandt andet købte to bøger, og Netto, hvor jeg blandt andet købte tre ænder, på Københavnsvej, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter, pakke Nicolais indflytningsgave, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.