Dagsarkiv: mandag, 5. juni 2017, 21:45

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 23. mandag og dermed også den tredje samt allersidste dag i vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver. Dertil kommer, at vi har nået at løbe, for første løb vi mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb 7,2 kilometer og jeg løbe 300 meter.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med de to store igangværende oprydningsopgaver, opdatere vores bærbare computer samt dele vores husløg og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, sætte snor i fire små røde hæklede hjerter, vaske og stryge to maskinfulde altså 29 stykke tøj, der bagefter kom på plads på i diverse skabe og skuffer, putte batterier, dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, rengøre alle de tomme urtepotter med tilhørende underskåle, minidrivhusene samt navneskiltene, vande alle potteplanterne på altanen samt i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 21:17 …

2017/06/05/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/06/05/0801.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med en fintsnittet rød peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så før min Skat og jeg løb, tog jeg alle de mørkegrå plastik urtepotter med tilhørende underskåle, minidrivhusene samt alle de kulørte plastik navneskilte, der blev ledige i forgårs, hvorefter jeg ved hjælp af en hobbykniv skrabede den tørre jord af alle delene, før det alt sammen blev stillet i blød i en spande med en blanding af eddike samt vand.

Da vi havde været ude at løbe, skyllede jeg alle de mørkegrå plastik urtepotter med tilhørende underskåle, minidrivhusene samt alle de kulørte plastik navneskilte, før jeg smurte alle delene ind både indvendigt samt udvendigt med et ufortyndet universal rengøringsmiddel og så lod jeg dem står med det, imens vi nyd dagens frokost.

Da vi havde spist frokost, skyllede jeg alle de mørkegrå plastik urtepotter med tilhørende underskåle, minidrivhusene samt alle de kulørte plastik navneskilte, hvorefter alle delene fik en tur med en rengøringsvamp, der var påført et ufortyndet universalrengørings middel, først med den grove side og derefter med den fine side både indvendigt og udvendigt, hvorefter alle delene til sidst blev skyllet samt tørre af, før de blev anbragt på vores seng …

2017/06/05/0701.jpg

… og lige så snart jeg har sat det allersidste punktum i dette lille indlæg, vil jeg gå i gang med at bære alle delene ned i vores kælderrum, hvor de så kan hygge sig indtil en gang i starten af næste forår, hvor vi igen skal i gang med at plante og så et helt nyt hold plantepusser, der efterfølgende skal plantes over i hver deres allerførste helt egen plastik urtepotte med tilhørende underskål.

Lige nu …


Hverdagen.

… er min elskede Skat

2017/06/05/0601.jpg

… ved at dele vores to store husløg, hvilket vil sige, at han har taget alle deres små sideskud af samt er ved at putte dem …

2017/06/05/0602.jpg

… ned i hver sin lille sorte plastik urtepotte med tilhørende underskål.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 17,3 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænger dagens to maskinfulde nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet og det lille vingeløse tørrestiv ude på altanen, er min elskede Skat ved at opdatere den bærbare computer computer og jeg er i gang med at skrive nogle af sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg.