Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. fredag samt dermed også den anden samt tredjesidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det var været en meget underlig dag i dag, for ingen af os har haft lyst til at foretage os noget som helst og jeg har bare været ked af det samt grædt flere gange. Først på eftermiddagen tog vi os dog sammen til at køre til Shurgard i Herlev, hvor vi fik styr på fremtiden for det rum, Poul har lejet der, og bagefter kørte vi rundt om Pouls lejlighed, hvor vi tømte hans postkasse samt tog posen med alt hans nye tøj med til vores under-underboer, der har et barnebarn, der bruger sammen størrelse tøj som Poul.

Dertil kommer, at min Skat har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver, løbe en kilometer samt sætte nye gummilister på vores lukkede altans vinduer og jeg har nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka et kvarters tid og med Wivi i cirka tyve minutters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.