Dagsarkiv: søndag, 24. maj 2020, 21:45

Ugens syvende solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… årets 145., forårets 85. og maj måneds 24. af slagsen over Køgevej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder først på eftermiddagen åbnede for himlens meget store sluser og de forsat nægter at lukke for dem.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. søndag samt dermed også den fjerde samt allersidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det var været en meget underlig dag igen i dag, for ingen af os har haft lyst til at foretage os noget som helst og jeg har bare været ked af det samt grædt flere gange.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at støvsuge hele vores lille lejlighed og altanen samt komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka en halv times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Dagens frokost …


Hverdagen, Mad.

2020/05/24/0101.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt en cherrytomat, der er pyntet med lidt friskklippet karse.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka tolv grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min Skat foran sin computer og jeg prøver på at finde lidt indre ro ved at udvælge, pakke samt klippe resten af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig meget snart kan tage mig sammen til at komme i gang med at skrive bare nogle ganske få af dem.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det to uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 145., forårets 85. og maj måneds 24. af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele dagen, da det lige nu giver støvregn.