Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tyvende lørdag samt dermed også den allerførste fridag efter vores tre dage lange Store Bededagsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og første halvdel af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi besøgte bedemanden, der skal hjælpe os med at give Poul en så respektfuld samt værdig bisættelse som muligt.

På hjemvejen handlede vi ind hos Aldi på Søndre Ringvej og da vi kom hjem, startede vi med at aflevere de varer, vi havde købt med for under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at løbe seksten kilometer samt komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en times tid, med Jens-Erik i cirka ti minutters tid og med Wivi i cirka tre kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.