Dagsarkiv: onsdag, 6. maj 2020, 21:45

Stor mørkerød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med denne store mørkerøde hæklede gavepose …

2020/05/06/1701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 125 gram mørkerødt ( farvenummer 59 ) Rainbow 8/4 ( 100% bom- uld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende onsdag samt dermed også den syttende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

På vej til sit arbejde i morges kørte min Skat rundt om Poul, hvor han tømte hans postkasse samt afleverede dens indhold og alle varerne, vi havde købt for ham. Bagefter var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han tolv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 5:30 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 58 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køge- vej klokken lige præcist 20:19 …

2020/05/06/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/05/06/1101.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, stegt medister, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka fjorten grader og vinden blæser med otte meter i sekundet her i vores område af Roskilde, er min elskede Skat

2020/05/06/1001.jpg

… ved at strække ud efter dagens to løbeture, der tilsammen var på tolv kilometer.
 
 
Bonusinformation …
Billedet blev fotograferet via det åbne køkkenvindue.