Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. søndag samt dermed også den fjerde samt allersidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det var været en meget underlig dag igen i dag, for ingen af os har haft lyst til at foretage os noget som helst og jeg har bare været ked af det samt grædt flere gange.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at støvsuge hele vores lille lejlighed og altanen samt komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså fem stykke tøj, hvilket var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka en halv times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.