Månedsarkiv: februar 2020

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets niende lørdag samt dermed også den femtende fridag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Vi kørte hjemmefra ved 9:00 tiden og vi startede med at køre til Svogerslev, hvor vi handlede ind hos Svogerslev Bageri, Meny samt Netto, på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Holbækvej, Aldi på Søndre Ringvej samt Rema 1000 på Køgevej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at vi har nået at løbe først mine 1.000 meter, hvorefter min Skat løb fjorten kilometer samt høre “FONK ! Det er lørdag”.

Min Skat har blandt andet at komme lidt videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, klare indpakningen af en lille gave samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/02/29/0401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt og knust stegt bacon, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Pakket ind


Hverdagen.

Så fik jeg lige klaret indpakningen af årets påskegave til Nicolai …

2020/02/29/0301.jpg

… så kan Heidi få den med hjem til ham, næste gang vi ses.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen, Solens nedture.

… februar måned 29., indeværende års 60. og vinterens 91. samt allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørs- tungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin reduceret lørdagstur på fjorte kilometer og jeg nyder en kvart liter æblejuice …

2020/02/29/0201.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat, bagefter droppede jeg den lille bonusløbetur på 300 meter uden selvskab, da min venstre fod igen i dag giver lidt for meget lyd fra sig.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… februar måned 29., indeværende års 60. og vinterens 91. samt allersidste af slagsen over Holbækmotorvejen druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder forsat nægter at lukke for himlens meget store sluser.

Den 29. februar


Hverdagen, Årets gang.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om den 29. februar, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I år er et skud år og derfor har februar måned 29 dage, da den ekstra dag bruges til at justere årets længe og i modsætning til, hvad mange desværre tror, så er den 29. februar ikke skuddagen, for den faldt den 24. februar.

Skudår falder altid kun i årstal, der kan deles med fire, dog er årstal der ender på 00 kun skudår, hvis de kan deles med 400. År 2000 var således et skudår, men år 1900 var ikke et skudår og år 2100 bliver ikke et skudår.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for varsler i forbindelse med den 29. februar ud over at skudår i gammel tid blev anset for at bringe uheld samt at det ikke var godt at påbegynde noget nyt i disse år.

Mørkerød hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den anden mørkerøde hæklede gavepose …

2020/02/28/2801.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 65 gram rødt ( farvenummer 59 ) Rainbow ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.