Dagsarkiv: mandag, 10. februar 2020, 21:45

Sart lysegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med den fjerde sart lysegrønne hæklede gavepose …

2020/02/10/0701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle sart lysegrønt ( farvenummer 12265 ) Somerset ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram til selve posen, 1 gram lysegrønt ( ukendt farvenummer ) Rema 1000 bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelænge på cirka 170 meter per 50 gram til snoren samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette mandag samt dermed også den 26. hverdag efter vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne mandag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi først mine 1.000 meter, hvorefter han løb 8,2 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, bogføre alle sidste uges kasseboner i et regneark, vaske og stryge to maskinfulde altså 74 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv times tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem som for eksempel at pakke seks kasser med juletræspynt.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev en genudsendelse fra i går

2020/02/10/0601.jpg

… kogte ris, de ligger i bunden, millionbøf ala Peter, der er tilberedt af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, knust chili, knust hvidløg, fintsnittet løg, fintsnittet rødløg samt fintsnittet rød peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Oprydning i juletræspynten – Del 2


Hverdagen.

I dag var min ambition, at jeg skulle nå at få sorteret samt ryddet op i så meget af vores juletræspynt, der kan være i tre af de store papkasser fra Haribo, så derfor er jeg positivt overrasket over, at jeg nåede igennem så meget af vores juletræspynt, der kan være i seks af de store papkasser fra Haribo …

2020/02/10/0501.jpg

2020/02/10/0502.jpg

2020/02/10/0503.jpg

2020/02/10/0504.jpg

2020/02/10/0505.jpg

2020/02/10/0506.jpg

… for dermed har jeg nået dobbelt så meget, som jeg havde håbet på.
 
 
Bonusinformation …
Bare sådant for sjov skyld så har jeg noteret prisen på de af de ting, der er kommet ned i alle seks Haribo papkasse, hvor jeg havde mulighed for at gøre det, for det er ikke alt, jeg har eller jeg kan huske prisen på, så der er flere af tingene, der mangler pris på, men alligevel så er der for 815,74 kroners juletræspynt i kassen på det første billede, for 786,10 kroner juletræspynt i kassen på det andet billede, for 1.604,50 kroners juletræspynt i kassen på det tredje billede, for 1.262,18 kroners juletræspynt i kassen på det fjerde billede, for 3.150,61 kroner juletræspynt i kassen på det femte billede og for 1.368,85 kroners juletræspynt i kassen på det sjette billede.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor regnen vælter ned, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med ti meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin helt normale mandagstur på 8,2 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2020/02/10/0401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat, bagefter droppede jeg den lille bonusløbetur på 300 meter uden selvskab, da min venstre fod igen i dag giver lidt for meget lyd fra sig.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor regnen vælter ned, Solen endnu ikke er stå op, udendørstemperaturen er plus cirka seks grader og vinden blæser med ni meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2020/02/10/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.