Dagsarkiv: lørdag, 23. maj 2020, 21:08

Med zoom


Hverdagen, Solens nedture.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:58 …

2020/05/23/0601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 21. lørdag samt dermed også den tredje samt næstsidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, før vi ved 8:00 tiden tog os sammen til at køre hjemmefra, vi startede med at handle ind hos Svogerslev Bageri, Meny samt Netto, hvor jeg foretog årets 38. ups, i Svogerselv og på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, da vi kom hjem, startede vi med at aflevere de varer, vi havde købt med for under-underboer, før vi hjælpes ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de tre igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka en halv tid og med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle plantepusserne ud på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2020/05/23/0401.jpg

… kogte grønne bønner og crispy majs, kogte kartofler, bløde løg, hakkebøffer af hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Årets plantepusser


Hverdagen, Planter.

I morgen er det tre uger siden, min Skat plantede, satte og sået diverse frø, løg samt knolde og i løbet af den sidste lille uges tid er diverse små grønne pus …

2020/05/23/0301.jpg

… brudt igennem jordens overflade, så nu er vi lidt spændt på, hvad de er samt hvor store de bliver.

Årets 38. ups !


Hverdagen, Sold.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Netto på Brønsager, lod jeg mig friste til at købe et nøgle lysegråt ( farvenummer 15 ) Cotton & Acrylic ( 50% akryl og 50% bomuld ) med en løbelængde på cirka 150 meter per 50 gram …

2020/05/23/0101.jpg

… der kostede 10,00 kroner per nøgle.

Stadigvæk noget så frygtelig meget ked af det


Hverdagen.

Nu er det to uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.