Af en eller anden helt uforklarlig grund så har jeg aldrig kunne forstå, hvorfor stort set alle mener, at en edderkop hedder Peter. Jeg kender godt nok børnesangen om lille Peter edderkop, der kravler op af muren og så videre, men den holder altså ikke en meter ud af motorvejen hos mig.
Måske skyldes det, at den første Peter, der kom ind i mit liv, var min højt elskede græske landskildpadde og den næste Peter, der kom ind i mit liv, er min Skat. Der er for øvrig ingen som helst form for fællesnævner imellem dem bort set fra, at jeg nu elsker min Skat af hele mit hjerte, præcist ligesom jeg som barn gjorde det med min lille græske indvandre. Faktisk var der et eller andet, som var meget lang tid om at hele igen, der bristede inde i mig, den dag min lille forkælet skildpadde døde.
Jeg har faktisk stort set altid kaldt en edderkop for Hannibal, hvis det er en han, og for Hanniballine, hvis det er en hun. Da det jo mildt skrevet kan være ret så svært for ikke at skive stort set umuligt at se, om den edderkop, der lige nu hænger og dingler drillende foran ens snude, er af han- eller hunkøn, så er jeg overbevist om, at denne hæklet edderkop …
… som jeg lige er blevet færdigt med, hedder Hannibal. Der er endnu en gang tale om et 100% eget design og jeg har kun brugt lige knap og nap et halvt nøgle sort ( farve nummer 43 ) "Cotton" ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil, to små rulleøjne til påsyning fra Panduro Hobby ( desværre kan rulleøjne til påsyning ikke fås som selvlysende, det kunne ellers have været ret så sejt til en edderkop ) samt lidt fyld fra en lille monterings pude fra Stof & Stil, som jeg kom til at klippe hul i, så Hannibal kunne blive yderst velernæret.
Jeg tror, at jeg lige vil hækle mindst en edderkop mere, for Hannibal vil helt sikker godt have lidt selskab af en artsfælle, så kan de hænge og dingle om kap i vores loftlamper.