Arkiver

To måneder til juleaften


Hverdagen.

I dag er der så lige præcist to måneder ( 61 dage ) til det er juleaften. Det er ikke fordi, det som sådant er noget som på nogen som helst måde kan stresse mig. For på nuværende tidspunkt har jeg allerede fået pakket en adventskalender, seks pakkekalender samt et hav af julegaver ind. Alt dette anbragte vi ude på Shurgard i lørdags, så det ikke står og tager plads op inde i vores lejlighed eller ude på vores altan.

Det vil sige, at vi på nuværende tidspunkt rent faktisk allerede er nået så langt, at vi nu kun mangler at købe en julegave til familien i Fakse, to julegaver samt en fødselsdagsgave til familien i Jyderup, to julegaver til familien i Store Valby samt julegaven til min Skats farmor samt hans mor og søster i USA. Det føles godt nok rigtigt godt at vide, at vi allerede er nået så langt med dette års julegaveræs.

Så er det, at jeg tillade mig at undre mig over … hvordan det kan være, at julen og dermed det at man skal give julegaver kan komme bag på så mange personer hvert eneste år, som det jo rent faktisk er tilfældet ?

Jeg mener … det er jo ikke lige frem noget helt nyt, at juleaften falder den 24. december. For det har den ligesom gjort i lidt over 2.000 år og ved et simpel kig i en hvilken som helt form for kalender så kan man finde ud af, at det er der heller ikke ændret på i år.

Selvfølgelig er jeg godt klar over, at det nok er de færreste, som er i stand til at tænke så langt frem i tiden som mig, der allerede sidste år købte det julegavepapir, som året julegaver og kalendergaver skal pakkes ind i, men ikke en gang den undskyldning kan jeg finde for alle dem, som påstår, at julen kommer bag på dem hvert eneste år. For langt de fleste butikker med bare en lillebitte smule respekt for sig selv har sådant noget som julegavepapir, til-og-fra-kort, julekort med meget mere på hylderne allerede i midten af oktober måned.

Så … måske er det i virkeligheden bare et spørgsmål om, at folk generelt bruger en meget dårlig undskyldning for at dække over deres egen manglede sans for at bruge hovedet og tænke lidt længere fremad end til spisen af deres egen lille næsetip eller også så finder de det måske ligefrem rigtigt hyggeligt at jage og stresse rundt i butikkerne i sidste øjeblik ved juletid ?