Så er vi sørme allerede nået til onsdag den 24. april 2013 og dermed er det lige før, de første fire måneder af det indeværende år samt de to første måneder af det indeværende forår er ved at være brugt helt op.

I dag er der kun seks dages tid til, det er Valborgsaften, der er en uges tid til, det er den 1. maj, og der er kun to måneders tid til, det er Sankt Hans Dag. Det sidste, synes jeg, er vildt skræmmende at tænke på, for så er der også kun to måneders tid til, vi igen begynder at gå mod de mørke samt kolde årstider og endnu har vi jo ikke lige frem mærket ret meget til hverken foråret samt især de dejlige varme udendørstemperaturer i år, men endnu har jeg ikke helt opgivet at håbe på, de nok skal kommer.

I dag er der for øvrigt også kun otte måneders tid til, det atter er juleaften, så det er vel så også snart ved at være på tide, at man så småt begynder at kommer i gang med nogle af de mere tidskrævende af årets juleforberedelser. Noget jeg for øvrigt selv har været i gang længe før, de fleste andre så småt begyndte at gå i gang med forberedelserne til julen 2012.

Hvis jeg i stedet for at se frem i tiden skal se tilbage i den, så er det dag fem et halvt års tid siden, jeg sidst har prøvet at være på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå fem hele år samt seks lige så hele måneder siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min Skats regning, da det kun er ham og så min egen meget lille for længst helt brugt opsparing, der har forsørget mig i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk endnu ikke helt på toppen og især ikke i dag, hvor jeg igen kæmper med en enorm svimmelhed.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og min psykolog har flere gange sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun hans indtægt.

Jeg vil nu heller ikke ligefrem påstå, at jeg ligefrem savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke at have et job, der bare tilnærmelsesvis ligner mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en inkompetent afdelingsleder kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for arbejdsom samt pligtopfyldende.