Nu er det tre år, 50 uger samt et døgn siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

Så er vi sørme allerede nået til onsdag den 24. april 2024 og dermed er det lige før, de første fire måneder af det indeværende år samt de to første måneder af det indeværende forår er ved at være brugt helt op.

I dag er der kun seks dages tid til, det er Valborgsaften, der er en uges tid til, det er den 1. maj, og der er kun to måneders tid til, det er Sankt Hans dag. Det sidste, synes jeg, er helt vildt skræmmende at tænke på, for så er der også kun to måneders tid til, vi igen begynder at gå mod de mørke samt kolde årstider og endnu har vi jo kun mærket lidt til foråret samt især de dejlige varme udendørstemperaturer i år, men endnu har jeg ikke helt opgivet at håbe på, de nok skal kommer.

I dag er der for øvrigt også kun otte måneders tid til, det atter er juleaften, så det er vel så også snart ved at være på tide, at man så småt begynder at kommer i gang med nogle af de mere tidskrævende af årets juleforberedelser. Noget jeg for øvrigt selv har været i gang længe før, de fleste andre så småt begyndte at gå i gang med forberedelserne til julen 2023.

Hvis jeg i stedet for at se frem i tiden skal se tilbage i den, så er det dag seksten et halvt års tid siden, jeg sidst har prøvet at være på arbejdet.

Jeg kan altså simpelthen bare ikke fatte, at der allerede er nået at gå seksten hele år samt seks lige så hele måneder siden jeg sidst har været på arbejdet, og selv om jeg er begyndte at få det bedre og jeg især er begyndt at få det bedre, efter jeg blev 100% fuldtidshjemmegående for min egen eller rettere min elskede Skats regning, da det kun er ham og så min egen meget lille for længst helt brugte opsparing, der har forsørget mig i hele min periode som 100% fuldtids hjemmegående, så føler jeg mig desværre stadigvæk endnu ikke helt på toppen.

Derfor glæder jeg mig over, at min Skat har givet mig muligheden for at gå hjemme samt at jeg stadigvæk har hans 100% fulde opbakning, og både min coach samt min psykolog har flere gange sagt til mig, at jeg skal forsætte med at være hjemmegående lige så længe jeg selv har lyst til at være det samt min Skat og jeg kan få vores økonomi til at hænge bare nogenlunde fornuftigt sammen med kun hans indtægt.

Jeg vil nu heller ikke ligefrem påstå, at jeg ligefrem savner det at have et job og jeg savner i hvert fald slet ikke at have et job, der bare tilnærmelsesvis ligner mit sidste job, som på grund af blandt andet et meget dårlig både fysik og psykisk arbejdsmiljø samt en total inkompetent afdelingsleder kørte mig helt ned.

Jeg indrømmer hellere end gerne, at minderne fra mit sidste job altså ikke ligefrem er med til at give mig lyst til at få et nyt job. For jeg er simpelthen bange for, at historien skal gentage sig, især fordi jeg desværre nok stadigvæk er alt for arbejdsom samt pligtopfyldende.

Nu er det tre år samt 50 uger siden, min Skat og jeg fandt Poul halvt liggende og halvt siddende på en taburat i hans køkken og det eneste vi kunne gøre var at konstatere, at han var død.

Mit indre er stadigvæk et stort totalt kaos, da jeg både er fyldt helt op samt fuldstændigt tømt for følelser og jeg kan slet ikke finde mig selv, selv om jeg godt ved, at jeg findes et eller andet sted midt alt dette kaos.

For 24 år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Jørgens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Drengenavnene George samt Jørgen er fordanskninger af det latinske drengenavn Georgius, der for eksempel blev til Jorge på spansk samt Göran på svensk.

Det er godt nok ikke ret meget, man ved om Georgius eller Jørgen, som han jo kom til at hedde på dansk, udover at han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Senere blev han officer samt en fornem kriger i Diocletians hær, hvori han vandt stor respekt og dermed fik han indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes for Jørgen at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have været en medvirkende årsag til den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian, der regerede fra år 284 til år 305, indledte sin blodige forfølgelse af de kristne.

I år 303 blev Jørgen pågrebet samt torteret og til sidst blev han sammen med kejserinde Alexandra henrettet, hvilket fandt sted udenfor byen Diospolis i Palæstina. Jørgen blev derefter ophøjet til helgen.

Mange ridderordener har gjort Sankt Georgius eller på dansk Sankt Jørgen til deres skytshelgen, men det var først i begyndelsen af 1200-tallet, man begynder at få kendskab til legenden om Sankt Jørgen, som den store dragedræber.

Ifølge den middelalderlige legende reddede Sankt Jørgen, der var til hest, en hel by inklusiv en jomfru eller prinsesse fra en ondskabsfuld drage. Nogle mener, at denne jomfru eller prinsessen kan have været Den Hellige Margaretha, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed.

Denne legende er af den kristne kirke blevet brugt som et symbol på kirkens og menneskernes kamp mod samt sejr over det onde, da dragen anset som et symbol for selveste djævelen.

I det gamle danske bondesamfund begyndte man fejringen af Sankt Jørgens dag aften før ganske lige man også gjorde samt stadigvæk gør med så mange andre af årets højtider samt mærkedage, det skete mange steder ved, at husholdningens madmor sang dette vers …

“Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride”.

Når husbonden i det gamle gamle danske bondesamfund så på Sankt Jørgens hest på sin primstav, var det nok ikke kun fromme tanker om den ædle ridder, der fyldte ham. For i første omgang er han nok mere kommet til at tænke på, at det nu var ved at være på tide at få hestene parret samt sat på græs og ifølge folkeovertroen så sætter engen græs ved Sankt Jørgen og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn !

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal det helst ikke være for midt vejr op til Sankt Jørgens dag, for så længe frøerne kvækker før Sankt Jørgens dag, lige så længe skal de tie efter den. Da man med andre ord mente, at en varm periode før den 23. april vil blive efterfulgt af en periode med kulde.

Selv om Sankt Jørgen blev smidt ud af den katolske kirkes helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst her i Norden blevet flittigt anvendt som symbol på Kristus, der sejrer over alt det onde, og han er især meget populær i Rusland, hvor han er Moskvas skytshelgen, ligesom han blandt andet også kan findes i det russiske nationalvåben. Sankt Jørgen er for øvrigt også skytshelgen for både England, Litauen, Lod samt diverse ridderordner og spejderbevægelser.

I Danmark er flere kirker viet til Sankt Jørgen og i middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen eller Sankt George mod spedalskhed. Den gang fandtes der udenfor mange danske byer en såkaldt Sankt Jørgens Gård eller et Sankt Jørgens Hospital. Disse to navne altså Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital findes stadigvæk i flere af byerne.

Navnet Sankt Jørgen fra Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital har ligeledes i tidens løb smittet af eller hvad man nu skal kalde det på mange stednavne i de aktuelle lokalområder og som et par eksempler kan nævnes Sankt Jørgensbjerg her i Roskilde samt Sankt Jørgens Sø i København.