Efter vores to voksblomster er flyttet ind i arbejdsværelset, hvor de står foran vinduet, får de meget langt fra al den opmærksomhed fra min side af, som de fik, imens de stod foran vinduet i soveværelset, hvilket i grunden er rigtigt synd for dem.

🙁

Jeg husker godt nok at vande dem cirka hver anden eller tredje dag, men jeg når ikke at se til dem hver dag og jeg når slet ikke at se til dem flere gange hver dag, sådant som jeg gjorde, imens de stod foran vinduet i soveværelset, så derfor har jeg først lige her for nogle ganske få minutters tid siden opdaget, at den ene af dem …

… har en relativ hvis ikke helt nyudsprugne blomsterklase …

… for den “dufter” ret så kraftig, hvilket den slags blomster kun gør, når de lige er sprunget ud.

Så fik jeg lige taget mig sammen til at klare indpakningen af disse to små bonusfødselsdagsgaver …

… til Poul, så nu skal jeg bare lige have lagt dem ned i pose, så er de klar til at blive afleveret næste gang jeg besøger ham.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:22 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:21 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 113., forårets 54. og april måneds 23. af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 6:21 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

… og tilsyneladende en klar samt solrig af slagsen. Det er for øvrigt relativ lunt her til morgen, for lige nu er udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde plus cirka ti grader og vinden blæser med syv meter i sekundet.

Lige nu knokler min Skat på sit arbejde og jeg sidder endnu en gang foran min computer, imens jeg skriver lidt på min meget mildt skrevet yderst forsømte blog og bagefter vil jeg prøve på at danne mig et bare nogenlunde retvisende overblik over, hvor forsømt min blog i grunden er.

Så er det blevet hverdag igen eller rettere så er det næsten blevet hverdag igen. For det er stadigvæk kun min Skat, der skal tilbage til jobbet i dag, da jeg forsat er 100% fuldtids hjemmegående for egen eller rettere min Skats regning og det vil jeg som minimum fortsætte med at være resten af indeværende år.

Lige som min Skat allerede er gået i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver på sit job, så går jeg lige om lidt i gang med de mange forskellige arbejdsopgaver herhjemme. Blandt andet skal jeg i gang med at aflive bunkerne med vasketøj, for de har virkeligt brugt vores ti dage lange påskeferie til at vokse sig store, stærke samt næsten helt uoverskuelige, men før jeg går i gang med dem, vil jeg altså have lov til at bruge lidt tid på at se lidt tilbage på vores nu desværre helt afsluttet påskeferie.

For lige så meget som vi begge to har haft glædet os til vores ti dage lange påskeferie, lige så hurtigt er den desværre allerede brugt helt og særdeles op.

🙁

Den eneste formildnede omstændighed, med hensyn til det er hverdag igen, er, at der “kun” er fire hverdage til, det igen er weekend samt at der derefter kun er to hele arbejdsuger samt fire mindst lige så hele arbejdsdage til, vi igen kan holde en ekstra lang weekend i forbindelse med Store Bededag.

Det har virkeligt været en rigtigt god påskeferie, for selv om vi begge to selvfølgelig har nået stort set alle de mange meget forskellige daglige gøremål så som at få aflivet en god håndfuld af diverse små og mindre samt større og store hængepartier, besøge Poul og handle ind for ham, gøre rent, handle ind, rydde op og ud i vores entre, vaske og stryge en hel del tøj dog meget langt fra alt det, der er blevet brugt, har vi også nået at bruge masser af tid på “bare” at være kærester, se kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets tredje Formel 1 løb lige som vi også nåede at se løbet inklusiv både op- og nedtakten til det samt besøge Ragnarock, hvor vi så en særudstilling om Syklubben fra Helvede.

Vi har begge to virkeligt nydt, at vi stort set hver morgen og hver aften i løbet af de sidste ti dages tid har haft tid til at putte os ind til hinanden samt ligge og småsnakke eller bare nyde, at vi har hinanden. At der i løbet af dagene har været tid til imellem de mange maget forskellige praktiske gøremål at stoppe op og give hinanden et kram, et kysse eller slet og ret bare fortælle hinanden at: “Jeg elsker dig min Skat !”.

Det er jo desværre den slags små ting, man i den meget travle hverdag ikke altid lige nå at finde tid til og det er jo lige præcist disse meget små ting, der er så vigtige at huske på i det daglige samt som gør, at man lever og ikke kun er i live.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Jørgens dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Drengenavnene George samt Jørgen er fordanskninger af det latinske drengenavn Georgius, der for eksempel blev til Jorge på spansk samt Göran på svensk.

Det er godt nok ikke ret meget, man ved om Georgius eller Jørgen, som han jo kom til at hedde på dansk, udover at han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Senere blev han officer samt en fornem kriger i Diocletians hær, hvori han vandt stor respekt og dermed fik han indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes for Jørgen at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have været en medvirkende årsag til den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian, der regerede fra år 284 til år 305, indledte sin blodige forfølgelse af de kristne.

I år 303 blev Jørgen pågrebet samt torteret og til sidst blev han sammen med kejserinde Alexandra henrettet, hvilket fandt sted udenfor byen Diospolis i Palæstina. Jørgen blev derefter ophøjet til helgen.

Mange ridderordener har gjort Sankt Georgius eller på dansk Sankt Jørgen til deres skytshelgen, men det var først i begyndelsen af 1200-tallet, man begynder at få kendskab til legenden om Sankt Jørgen, som den store dragedræber.

Ifølge den middelalderlige legende reddede Sankt Jørgen, der var til hest, en hel by inklusiv en jomfru eller prinsesse fra en ondskabsfuld drage. Nogle mener, at denne jomfru eller prinsessen kan have været Den Hellige Margaretha, men det er ikke noget, man ved med sikkerhed.

Denne legende er af den kristne kirke blevet brugt som et symbol på kirkens og menneskernes kamp mod samt sejr over det onde, da dragen anset som et symbol for selveste djævelen.

I det gamle danske bondesamfund begyndte man fejringen af Sankt Jørgens dag aften før ganske lige man også gjorde samt stadigvæk gør med så mange andre af årets højtider samt mærkedage, det skete mange steder ved, at husholdningens madmor sang dette vers …

“Ridder Sankte Jørgen, du est min svend, du skal mit ærinde bortride til Kampadus den store stad imod dragen skal du stride”.

Når husbonden i det gamle gamle danske bondesamfund så på Sankt Jørgens hest på sin primstav, var det nok ikke kun fromme tanker om den ædle ridder, der fyldte ham. For i første omgang er han nok mere kommet til at tænke på, at det nu var ved at være på tide at få hestene parret samt sat på græs og ifølge folkeovertroen så sætter engen græs ved Sankt Jørgen og på denne dag er hvert græsstrå så godt som et havrekorn !

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så skal det helst ikke være for midt vejr op til Sankt Jørgens dag, for så længe frøerne kvækker før Sankt Jørgens dag, lige så længe skal de tie efter den. Da man med andre ord mente, at en varm periode før den 23. april vil blive efterfulgt af en periode med kulde.

Selv om Sankt Jørgen blev smidt ud af den katolske kirkes helgenkalender, er han pudsigt nok ikke mindst her i Norden blevet flittigt anvendt som symbol på Kristus, der sejrer over alt det onde, og han er især meget populær i Rusland, hvor han er Moskvas skytshelgen, ligesom han blandt andet også kan findes i det russiske nationalvåben. Sankt Jørgen er for øvrigt også skytshelgen for både England, Litauen, Lod samt diverse ridderordner og spejderbevægelser.

I Danmark er flere kirker viet til Sankt Jørgen og i middelalderen påkaldte man Sankt Jørgen eller Sankt George mod spedalskhed. Den gang fandtes der udenfor mange danske byer en såkaldt Sankt Jørgens Gård eller et Sankt Jørgens Hospital. Disse to navne altså Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital findes stadigvæk i flere af byerne.

Navnet Sankt Jørgen fra Sankt Jørgens Gård og Sankt Jørgens Hospital har ligeledes i tidens løb smittet af eller hvad man nu skal kalde det på mange stednavne i de aktuelle lokalområder og som et par eksempler kan nævnes Sankt Jørgensbjerg her i Roskilde samt Sankt Jørgens Sø i København.