Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjortende tirsdag samt dermed også den 65. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og på hjemvejen kørte han rundt om Poul, så han kunne afleverede de ting, vi købte med for Poul i løbet af weekenden, samt hente mig, så vi kunne følges ad til FysioCenter Roskilde. Imens min Skat var til sin helt normale tirsdagstræning, blev jeg siddende i vores lille bil, hvor jeg brugte tid på at nyde min madpakke samt hækle på det igangværende projekt.

På hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Københavnsvej og da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før jeg satte mig foran min computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå via stamvejen og Køgevej til Roskilde Station, hvorfra jeg tog et regionaltog til Høje Tåstrup Station, derfra tog jeg et S-tog til Glostrup Station, hvorfra jeg tog en bus linie 300S til Herlev Bymidte, hvor jeg lige fik handlet ind hos Kirppur, hvor jeg købte tre høns og to skildpadder, samt Søstrene Grenes på Herlev Torv, før jeg gik over til Poul.

Da jeg nåede over til Poul, startede jeg med at tømme hans postkasse, før jeg gik op til ham, derefter hjalp jeg ham med at rydde op i hans køkkenskab med madvarer samt køleskab og fryser samt puttede dagrenovation i den relevante container for ham, før jeg handlede ind hos Herlev Apotek på Herlev Torv og Rema 1000 på Bangs Torv. Da jeg havde hjulpet Poul med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, puttede jeg glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham, før jeg handlede ind hos Bog & Ide, hvor jeg købte en nøglering, samt Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter og jeg nåede lige at hjælpe Poul med at putte hans nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før min Skat hentede mig.

Dertil kommer, at jeg også har nået at vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.