Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere dagens allersidste solstråler over Køgevej via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 19:48.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 19:48 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 19:48 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… over Køgevej klokken lige præcist 19:48 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via altanens lukkede vinduer.

Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens femte solnedgang over Køgevej via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …

… hvilket skete klokken lige præcist 19:37.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:38 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens femte solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:37 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 102., forårets 43. og april måneds tolvte af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 19:37 …

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend samt årets påskeferie, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.