Dagsarkiv: lørdag, 20. april 2019, 21:45

Lille rund lysegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle denne lille runde lysegrønne gavepose …

2019/04/20/2501.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt cirka 20 gram lysegrønt Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2019/04/20/2001.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili og knust hvidløg, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:05 …

2019/04/20/1801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:05 …

2019/04/20/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aftenhygge


Hverdagen, Skildpadder.

En lille blandet plysset flok har slået sig ned på det delvis sammenklappet vingetørrestativ …

2019/04/20/1501.jpg

… imens de prøver på at glemme alt om dagens tur i vaskemaskinen, hvor de blev udsat for en 40 grader finvask med efterfølgende centrifugering på 1600 omdrejninger, så nu er de helt rene.

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… så da jeg havde ryddet til side, vasket op, tørret af og stille på plads efter vores morgenmad, frokost samt forkælelse, vaskede og tørrede jeg de tre klare 15 liter plastik SmartBokse samt den ene klare 14 liters plastik Top Store …

2019/04/20/1401.jpg

… jeg blandt andet nåede at tømme i går, så nu er de lige til at putte noget i.

Snitte, snitte, snitte …


Hverdagen.

I onsdags havde Fakta i Østervangs Centret tilbud på peberfrugter, så man fik tre peberfrugter for 10,00 kroner, så derfor købte vi to hold …

2019/04/20/1301.jpg

… der blev vasket og tørret, før jeg skar dem i små tern samt bagefter puttede dem ned i hver sin to-liter frostpose …

2019/04/20/1302.jpg

… derefter blev de puttet i fryseren, så de næste seks gange vi skal bruge en fint- snittet peberfrugt til en gryde-, pande- eller wokret, behøver vi ikke at huske at købe en peberfrugt og vi skal heller ikke i gang med at snitte den, for vi kan nøjes med at tage en af de seks poser med fintsnittet peberfrugt, der lige er blevet lagt i fryseren.