Dagsarkiv: onsdag, 3. april 2019, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjortende onsdag samt dermed også den 65. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag blev vi forkælet med en lidt midt i ugen fridag, da min Skat afspadserede 7,5 timer af sin flex, hvilket skyldes, at min Skat ved 7:30 tiden skulle aflevere vores lille bil hos Dinitol, så den kan få sin hvert andet årlige antirust behandling. Min Skat gik hjem derudefra og bort set var vi lige har været ude at løbe, da vi først løb mine 600 meter, hvorefter min Skat løb 7,4 kilometer, har vi begge to brugt resten af dagen på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Hvilket vil sige, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 62 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… årets 93., forårets 34. og april måneds tredje af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… en købt fuldkornsmegaburgerbolle …

2019/04/03/0301.jpg

… der er fyldt med en burger af 200 gram hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er smagt til med friskkværnet peber og salt, stegt bacon samt skiver af rødløg, rød peberfrugt, blommecherrytomater og agurk, der er pyntet med lidt ketchup …

2019/04/03/0302.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka ti grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret onsdagstur på 7,4 kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2019/04/03/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 600 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 200 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor regnen falder stille, udendørstemperaturen er plus cirka syv grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er vaskemaskinen i gang med dagens anden samt sidste vask, sidder min elskede Skat foran sin computer og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe alle billederne til sidste uges frygtelige mange manglende blogindlæg.

Ugens tredje solopgang …


Hverdagen.

… årets 93., forårets 34. og april måneds tredje af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Nogle flere tanker om sommertid


Hverdagen.

Lige som jeg også var inde på i går, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aften, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og slet ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde antallet af migræneanfald nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende samt stressrelaterede af slagsen, jeg regelmæssigt “hygger” mig med, men både ved overgangen til sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor “hygger” jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste, fordi disse personer er så dårlige, at de er nødt til at sygemelde sig, samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.

En halvlun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka syv grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus cirka seks grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med syv meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, grå, kølig samt våd forårsdag.