Dagsarkiv: torsdag, 4. april 2019, 21:45

Lysegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den anden lysegrønne hæklede gavepose …

2019/04/04/2701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle lysegrønt Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets fjortende torsdag samt dermed også den 66. hverdag efter vores elve dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag blev vi forkælet med en lidt midt i ugen fridag, da min Skat afspadserede 7,5 timer af sin flex, hvilket skyldes, at vores lille bil var hos Dinitol, hvor den fik sin hvert andet årlige antirust behandling. og vi har brugt det meste af dagen på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Hvilket vil sige, at vi blandt andet har nået at rengøre vores to køkkenborde. Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, skrive og besvare diverse små e-mails, vaske og stryge to maskinfulde altså 118 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, ordne skabet i badeværelset og hylderne bag køkkendøren, vande alle plantepusserne ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Vi gik hjemmefra ved 16:00 tiden og da vi havde hentet vores lille bil hos Dinitol, handlede vi ind hos Svogerslev Bageri og Meny på Svogers Hovedgade, Netto på Brønsager, Lidl på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, hvor vi blandt andet købte en and, og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

… blev til to meget forskellige retter, for min Skat fik en genudsendelse fra i forgårs

2019/04/04/2601.jpg

… hurtigt pande ala Peter ( hakket oksekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med en fintsnittet rød peberfrugt samt kartoffel- og løgtern ) samt nogle skiver rugbrød og jeg fik …

2019/04/04/2602.jpg

… en dåse thaisupper, der var tilsat en lille dåse babygulerødder og meget fine ærter samt 100 gram kødboller, og to flækkede samt nyristede rugbrødsboller.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 19:36 …

2019/04/04/2301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Køgevej klokken lige præcist 19:36 …

2019/04/04/2201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 19:11 …

2019/04/04/1901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.