Dagsarkiv: tirsdag, 16. april 2019, 21:45

Lysegrøn hæklet gavepose


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdig med den sjette lysegrønne hæklede gavepose …

2019/04/16/1701.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, den er hæklet efter, og jeg har brugt et nøgle lysegrønt Bomuldsgarn ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,0 og 2,5.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:49 …

2019/04/16/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:49 …

2019/04/16/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen er ved at stå op bag himlens eneste sky, udendørstemperaturen er minus cirka en grad og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sover min elskede Skat og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe billederne til nogle af indeværende måneds frygtelig mange manglende blogindlæg, så jeg forhåbentlig i løbet af dagen kan komme i gang med at skrive nogle af dem.

Påskekyllingerne og påskeæggene


Hverdagen.

For nitten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det fjerde lille udklip fra og i dag handler det om påskekyllingerne samt påskeæggene og så er det helt store spørgsmål, hvad kom egentligt først hønsene, kyllingerne eller æggene ?

Nogen mener, at svaret er dinosaurerne samt at nutidens fugle er deres efterkommere.
 
 
Påskeæggene

2019/04/16/0201.jpg

… det at spise æg om foråret samt især i påsken er noget, man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra en meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til friske æg hele året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik meget begræset mængder at spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato her i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.
 
 
Påskekyllingerne

2019/04/16/0202.jpg

… er sammen med påskeæggene nok de allermest kendteste af alle vores forårs- og påskesymboler. For de små spæde fugleunger, kyllinger samt ællinger, der ruges ud af æggene, er helt faste figurer i foråret og påsken, da de symbolisere både selve livets samt årets begyndelse.

Halvvejs


Hverdagen.

Officielt varer foråret jo ganske lige som året tre øvrigt årstider tre måneder, da man plejer at sige, at foråret begynder den 1. marts samt slutte den 31. maj. Dermed varer foråret 92 dag.

Da vi i dag er nået til den 16. april 2019, betyder det så, at vi i dag i hvert fald ifølge kalenderen officielt er kommet igennem dette forårs første halvdel samt at vi i dag tager hul på dette forårs sidste halvdel eller skrevet på en anden måde … vi er nu nået lige præcist halvvejs igennem dette forår.

🙂

Nu ved jeg udemærket godt, at foråret ikke har en kalender samt at det ikke hverken ankommer til eller forsvinder igen fra vores breddegrader på en bestemt dato hvert år, men jeg er bare så tilpas naiv, at jeg håber på, at når dette forår indtil videre har været relativ længe om at ankomme til vores breddegrader, at sommeren så til gengæld vil få lov til at ankomme lidt tidligere til vores breddegrader i år.

Det vil i hvert flad efter min mening ikke gøre spor, hvis vi får en rigtigt lang samt især meget solrig og varm sommer i år, for jeg længes virkeligt noget så frygteligt efter lys, sol og især varme.