For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Anden pinsedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Mange benytter pinsen til at komme på året allerførste skovtur og det gjorde man også i de så kaldte gode gamle dage, hvor der var trængsel på alle de udadgående sporvogne. Faktisk var pinsen en af årets allermest travleste tidspunkter af året for sporvognspersonalet.

Mange havde madkurve med og man lejrede sig på plæner eller ved borde. Til udflugten skulle man have det pæne tøj på, der gerne skulle været helt nyt, hvis midlerne ellers var til det.

Denne tradition med at drage på udflugt i det grønne mødte dog stor missionsk modstand, da udflugterne langt fra var lige velset af alle.

Fra Valby tordnede den indremissionske pastor Ussing imod festlighederne, fordi han mente, det var en alt for løssluppen samt upassende måde at te sig på i en højtid og hans udfald resulterede blandt andet i både revy- samt skillingsviser.

Københavnerne tog i Dyrehaven og i resten af landet gjorde man naturligvis brug af de lokale skove eller parker. Mange benyttede lejligheden til at plukke bøgegrene, som de tog med hjem. Dette er en skik, der kan minde en hel del om det gamle bondesamfundets "sommer-i-byen" traditioner, hvor man tog "majgrønt" i form af nyudsprugne bøgegrene med hjem i fællesskab samt i procession.

Selvom byfolkenes bøgegrene dog var en mere individuel foreteelse, var en hel del af tanken bag dem den samme nemlig at tage sommeren med hjem samt at vise den frem.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så er det ikke godt, hvis pinsen byder på vestenvind, da den bringer stærk regn, som vil varer ved i syv uger samtidigt med det helt generelt tegner dårligt for årets vækstsæson.

Ligeledes ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så må det helst slet ikke regne i løbet af pinsen, for pinseregn bliver efterfulgt af tørke, der som reglen vil varer til Sankt Hans.

End videre så er også godt at tjekke løvspringet på både ask og eg, for springer eg før ask, går sommeren i vask, men springer ask før eg, bliver sommer bleg ( læs: solrig ).