Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 23. søndag og dermed også den anden samt anden sidste dag i vores tre dage lange pinseferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver.

Dertil kommer, at vi blandt andet har nået at køre en bilfuld ud til Shurgard, handle ind hos Bauhaus, Jim & Fix og Silvan samt hente en pakke hos Cirkel K på Søndre Ringvej.

Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge tre maskinfulde altså 54 stykke tøj, der bagefter kom på plads på i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne på altanen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.