Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 22. fredag samt dermed også den femte hverdag efter vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale fredagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt atypisk fredag, for Brian satte Heidi af hos mig ved 7:15 tiden i morgens og da vi havde hyggesnakket i cirka to timers tid, gik vi en kombineret hygge- samt indkøbstur, der bragte os rundt om Lop It og Netto, hvor jeg blandt andet købte en overkørt and, på Københavnsvej, Jysk i Ro´s Have samt Ro´s Torv, hvor vi blandt andet handlede ind hos Normal.

Da vi kom tilbage til mig, spiste vi frokost samt forsatte med at hyggesnakke lige ind til, Brian hentede Heidi ved cirka 16:30 tiden.

Dertil kommer, at jeg har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive nogle ganske få små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfuld altså 65 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.